“Englens død” af Pernille Vørs

Englens død

Original titel: Englens død
Serie: Dominic triologi
Forfatter: Pernille Vørs
Forlag: Mellemgaard
Genre: Erotisk roman
Sider: 359
Udgivelsesdato: 11. april 2016

DUO 6 stjerner

 

 

 

Sikke en eminent afslutning på en helt igennem formidabel trilogi. Jeg var slet ikke klar til at slippe Pernille Vørs univers, slet ikke efter alle de tanker som ’Englens død’ satte i gang hos mig.

streg

Resumé

Catharina er indlagt på sygehuset og har netop brudt med Ian efter det seneste, han har udsat hende for. Det er dog lettere sagt end gjort at glemme ham, især da hun tilfældigvis støder på ham en dag. Rebecca forsøger at hjælpe hende med at tackle sine følelser, men før hun ved af det, er hun igen fanget i hans forførende verden. Farerne lurer dog stadig og ingen kan vide sig sikker.

streg

Anmeldelse

Jeg har glædet mig ekstremt meget til at læse ’Englens død’, især efter den måde som ’Magtens pris’ endte på. Derfor begyndte jeg omgående på den, da jeg modtog den, så jeg endelig kunne finde ud af, hvad der ville ske videre med Catharina og Ian. ’Englens død’ tager lige historien det ekstra trin opad og var lige så dramatisk som de foregående bøger i trilogien.

Catharina går virkelig en hård tid i møde i ’Englens død’ og jeg havde så meget medfølelse med hende! Alt det hun bliver udsat for og må klare, er virkelig beundringsværdigt at hun kommer igennem. Hun er virkelig sej og jeg synes hun håndterer de situationer hun kommer ud i virkelig flot. Jeg har helt sikkert fået lidt mere perspektiv på mit eget liv, efter at jeg har lært hende at kende.

Jeg er virkelig ærgerlig over, at må slippe Ian og Catharina nu, men synes samtidig at deres historie slutter på den helt rigtige måde, selvom det dog også er en barsk slutning, hvor jeg ikke kunne undgå at fælde lidt tårer. Der er dog masser af potentiale for at lave en spin-off serie, som kunne omhandle advokaten Jannik. Jeg har stadig en masse spørgsmål angående ham og jeg vil bare rigtig gerne læse hans historie og lære ham bedre at kende.

Det tog mig ikke lang tid at læse ’Englens død’, på trods af at skriftstørrelsen er meget lille, men da jeg brændte så meget efter at finde ud hvad der ville ske, gik det utroligt hurtigt. Jeg havde også en del problemer med at ligge den fra mig og tiden forsvandt bare fra mig.

Jeg er overbevist om, at hvis du har læst de to andre i serien, vil du ikke blive skuffet over ’Englens død’ og at du nok vil være enig i, at det er den helt perfekte afslutning på Pernille Vørs trilogi. Til de der endnu ikke kender til bøgerne, kan jeg kun anbefale jer at komme i gang, men du skal dog være opmærksom på, at det er erotiske bøger, så det kræver at du er til den genre.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code