“Et forførende tilbud” af Tessa Dare

Originaltitel: The Duchess Dare
Forfatter: Erin Watt
Oversat af: Dorthe Klyvø
Forlag: Flamingo
Genre: Skønlitteratur
Sider: 400
Udgivelsesdato: 20. maj 2021

 

 

 

 


Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

Jeg var ret vild med Tessa Dares bog, som var et nyt pust til den historiske romance, og hun
kommer med et helt fantastisk bud på det, og jeg glæder mig til at læse videre i serien.

streg

Resumé

Hertugen af Ashbury har brug for en arving og derfor skal han bruge en kone. Det er desværre ikke så nemt, efter at han er vendt hjem fra krigen vansiret. Så da en ung kvinde iført en brudekjole melder sig på hans dørtrin, bliver han meget interesseret. Syersken Emma Gladstone har brug for penge. Hun vil have sin betaling, for det arbejde hun har udført, nemlig Hertugens forlovedes brudekjole. Derfor tager hun drastiske midler i brug. Hun forventede, at hertugen ville indfri gælden, men hvad hun ikke forventede, var et frieri – et tilbud om velstand og frihed når hun har afleveret en arving til ham. Hertugen er overbevist om, at ingen ville kunne elske ham, men måske er den stædige Emma alligevel den rette kvinde til jobbet.

streg

Anmeldelse

Jeg har læst alle Lisa Kleypas bøger omkring kærligheden i de ældre tider, så jeg havde glædet mig meget til at læse Tessa Dares bud på en romance i ældre tid. Jeg blev heldigvis glædeligt overrasket. Jeg kunne virkelig godt lide personerne, genren, omgivelserne og handlingerne i bogen. Jeg synes, at det hele fungerede virkelig godt, og jeg synes, der var masser at romantik, udvikling af personerne, begær og spænding.

Jeg kunne rigtig godt lide begge vores hovedpersoner. Vi får lov til at få et indblik i begge personer, og det fungerede rigtig godt. Vi har Emma, som er stædig og ved, hvad hun vil have, og så har vi den arrogante og dystre hertug, som er to modsætninger af hinanden, hvorfor deres kærlighed fungerer virkelig godt sammen. Jeg kunne godt lide den kemi, jeg kunne mærke mellem dem.

Der er god spænding hele vejen igennem bogen i form af forskellige grene i bogen, Hertugens fortid, hans nutid, Emmas fortid og de situationer, som hun bliver udsat for igennem hele bogen. Der var fart over feltet, så jeg ikke kunne lægge bogen fra mig og havde hele tiden lyst til at læse.

Jeg er spændt på forsættelsen i serien, hvor vi kommer til at møde nogle af de nye veninder, som Emma får sig i bogen. Jeg er ikke helt lige blevet fanget af deres personligheder endnu, men det håber jeg kan ske i de næste bøger. Jeg glæder mig i hvert fald til fortsættelsen.

streg

 

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code