“Et liv i skjul” af Bart Van Es

Et liv i skjul

Original titel: The cut out girl
Forfatter: Bart Van Es
Oversat af: Rasmus Hastrup
Genre:Historisk roman
Sidetal: 256
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivelsesdato: 14. august 2018

 

 


Tak til Lindhardt & Ringhof for anmeldereksemplaret.

En anderledes historie om et andet liv under 2. Verdenskrig.

streg

Resumé

 Under 2. Verdenskrig skjuler en hollandsk familie den jødiske pige Lien. Efter krigen adoptere de hende, men der bliver stridigheder mellem Lien og hendes adoptivmor, så familien splittes, og Lien bliver fjernet fra familiehistorien. Årtier senere opdager Bart Van Es, der er barnebarn af Liens adoptivmor, at der har været et skjult medlem af familien. Han får kontakt med Lien og bringer familiens historie frem i lyset.

Inden længe slipper begges hemmeligheder ud, med dramatiske konsekvenser for dem begge.

streg

Anmeldelse

’Et liv i skjul’ er en anderledes fortælling om livet under 2. verdenskrig med fokus lagt på en enkeltperson og en enkelt familie. Forfatteren Bart Van Es er selv i familie med hovedpersonen, hvilket bringer historien tættere på os som læsere, uden at det er en selvbiografi. Det giver lidt afstand i forhold til, hvor tæt på historien kan ramme læseren, og hvor mange grænser bliver overskredet.

Selve bogen er skrevet på flere forskellige måder. Bogen indeholder interviews mellem Lien og Bart Van Es, samt billeder som Lien har fundet frem, med tilhørende forklaringer. Derudover skifter bogen også til at blive en oplæsningspræget fortælling omkring Liens tid hos sin plejefamilie og hendes tid under 2. Verdenskrig.  Tempoet er langsomt og det skrevne niveau er ikke specielt højt. Selvom selve teksten er meget interessant, føles det som om at bogen er skrevet, så man kan lave højtlæsning.

Det, som gør bogen sindssygt interessant er bl.a. billederne. De er utroligt smukke og foruroligende og bidrager formidabelt til at skabe det billede, som Bart Van Es ikke nødvendigvis formår at få skabt med sin skrivestil. Derimod fylder billederne også en stor del af bogen, og bruges mest af alt som opstart på en fortælling, som er så ekstraordinær, at den burde kunne stå alene.

’Et liv i skjul’ får 3 ½ stjerner, fordi at selvom historien er exceptionelt, så er selve bogen ikke specielt godt udført, og en anden forfatter kunne havde leveret et mesterværk, hvorimod at den her bog mere hører til hos højtlæsningsfolket og passer bedre for dem, som skal lære omkring 2. Verdenskrig, end dem som vil høre en utrolig historie.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code