“Fake” af E. Lockhart

Fake

Titel: Genuine Fraud
Forfatter: E. Lockhart
Oversat af: Elisabeth Kiertzner
Genre: Thriller, ungdomsroman
Sider: 264
F
orlag: Høst & Søn
Udgivelsesdato: 7. november 2018

DUO stjerner 4

 

 

 

 

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplaret.

’Fake’ er en af de mest originale og overraskende bøger, jeg har læst længe.

s

Resumé

Jule er atten år, og opholder sig alene på et hotel i Mexico. Hvordan endte hun der?
’Fake’ guider os tilbage igennem tiden, hvor Jules historie afdækkes kapitel for kapitel, hvor flere spørgsmål dukker op, og grusomme ting finder sted.
Hvem er Jule? Og hvorfor virker det til, at mennesker forsvinder og ulykker og mystiske begivenheder finder sted i hendes fodspor?

s

Anmeldelse

Jeg havde virkelig set frem til at læse ’Fake’, for ingen E. Lockhart bog har endnu skuffet mig. Jeg blev derfor meget glad, da jeg allerede i første kapitel blev fanget af historien og Jules mystiske karakter. ’Fake’ var en meget intens og handlingsrig bog, som jeg fløj igennem.

Hovedpersonen Jule er en meget interessant karakter. Hun ser sig selv lidt som en superhelt fra en tegneserie, skifter identitet, og rejser rundt for, at hendes fortid ikke skal indhente hende. Hun er en af de mærkeligste, men også en af de sejeste karakterer, jeg har læst om længe. Lockhart har formået at skabe en virkelig original og overraskende hovedperson til historien. På samme måde kan hele karaktersættet, der optræder i bogen, faktisk beskrives. De er alle meget unikke, og ingen føles som en stereotypisk karakter, hvilket jeg virkelig nød. Dog er ’Fake’ en temmelig kort bog, og en stor del af karaktererne har ikke meget plads. Derfor har det været lidt ambitiøst at have så mange komplekse personligheder med, for det føles ikke som om, at de får nok tid til at udvikle sig. Dette gælder især for Jule, som udover at have en meget indviklet baggrundshistorie, også skifter identitet flere gange, og opfører sig som nogen, hun ikke er. Selvom jeg syntes at E. Lockhart har sammensat nogle utroligt spændende karakterer, var der alt for få sider til, at de virkelig kunne komme til udtryk.

’Fake’ er en meget handlingsrig roman, hvilket var en af de bedste elementer ved bogen. Der er ikke et kedeligt kapitel i hele bogen, men samtidigt er den ikke overvældende, og det er ikke svært at holde styr på handlingen. Faktisk er kapitlerne opsat sådan, at vi starter nær slutningen af historien, og bevæger os tilbage i tiden for at finde ud af, hvordan Jule er havnet i den situation, hun er i, ved bogens begyndelse. Det fungerer langt bedre, end jeg havde regnet med, da jeg først så, hvordan kapitlerne var sat op. På denne her måde formår E. Lockhart at holde læseren fanget fra start til slut, for det er først i begyndelsen (altså slutningen), vi helt kan vide, hvad der egentlig er hændt Jule. Der er adskillige plottwists indlagt i handlingen, interessante sidespor, baggrundshistorier og talrige actionscener – læseren tillades ikke et fredeligt øjeblik.

Dog har opsætningen en enkelt bivirkning, idet karaktererne bliver yderligere kompromisseret. Allerede har mange karakterer en meget lille plads i handlingen, og nu får vi ikke rigtig en chance for at fatte sympati for dem. Vi ser dem ikke udvikle sig på samme måde, og Jule bliver endnu mere mystisk, fordi vi ser hendes udvikling baglæns, og først til sidst ved man, hvorfor hun egentlig er, som hun er. Desværre er det som om, at der er så mange plottwists, at når man endelig ser Jules ”sande” jeg, er der ikke rigtigt er noget, der er overraskende længere. Man er allerede blevet trukket igennem plottwist efter plottwist, og er snotforvirret over, hvad i alverden, Jule har gang i. Når så sandheden kommer frem, er det ikke specielt overraskende. Ikke fordi, man har set det komme, men fordi, der ikke længere er noget, der kan komme bag på en.

Alligevel nød jeg at læse ’Fake’. Det kan lyde, som om jeg har en del ting, jeg er utilfreds med ved bogen, men alt dette toppes af den underholdningsværdi, ’Fake’ har. Det er en af de mest originale og overraskende bøger, jeg har læst i lang tid, og det er meget svært at lægge den ned. Jeg kunne godt have brugt et lidt mere gennemarbejdet og veludviklet karaktersæt, men jeg må også indrømme, at det er svært at få pakket en så kort, actionfyldt thriller sammen med karakterer, der får love til at udvikle sig over mange sider. I ’Fake’ er handlingen prioriteret over karaktererne, hvilket giver dig noget af en roman, du ikke slipper, før sidste side er vendt.

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code