“Fanget i Caribien” af Pamela Fagan Hutchins

Fanget i Caribien

Original titel: Finding Harmony
Forfatter: Pamela Fagan Hutchins
Serie: What doesn’t kill you

Genre: Skønlitteratur
Sider: 298
Oversat af: Rane Knudsen
Forlag: Palatium Books
Udgivelsesdato
: 18. oktober 2018

DUO stjerner 4

 

 

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret.

Igen er vi tilbage ved Katie og Nick. Denne gang synes jeg, at der kom en smule mere fart over feltet, hvilket var rigtig rart.

streg

Resumé

Katies ægtemand Nick er forsvundet, og hvad er sammenhængen mellem det og at der er blevet fundet en død mand foran deres dør? Nu er Katie den eneste, som kan opklare det hele og finde sin mand. Samtidig med bliver deres dejlige liv på Annalise truet af fremmede, da der menes at være et umarkeret gravsted under hendes hus, og hvem er Annalise, deres vodoo ånd, som altid er klar til at give en hjælpende hånd?

streg

Anmeldelse

Jeg må faktisk indrømme, at jeg glædede mig lidt til at vende tilbage til Katie og Nick, og jeg synes også. at ’Fanget i Caribien’ var en af de bedre. Jeg læste den ret hurtigt, fordi jeg synes, at siderne vendte sig selv denne gang. Jeg synes, at der var en del mere fart over feltet i denne bog, og det var lidt mere af et mysterium, som skulle løses, og det gjorde den på en måde mere alvorlig og mere intens. Jeg kunne rigtig godt lide, at vi fik lidt forhistorie med, også i form af lidt historie på spøgelset Annelise, som er deres beskytter.

Jeg synes, at det var fint, at vi mødte Katie og Nick en rum tid efter sidste gang, da Katie har fået tvillinger i mellemtiden, og når man lige pludselig har 3 børn, har det jo en betydning for hverdagen, familieforholdene og ikke mindst parforholdet, og dette kom helt sikkert også i spil i denne bog. En ting, jeg bedre og bedre kan lide ved bøgerne, er at der er en vodoo stemning til stede på grund af Annelise og Katies forbindelse. Denne gang kom den også endnu mere i fokus, og det synes jeg var ret fedt, selvom det på en måde virker lidt urealistisk alt sammen, men det fungerede virkelig godt.

’Fanget i Caribien’ er en hyggelig og samtidig uhyggelig læseoplevelse. Den er hyggelig på grund af stemningen, som vi får fra personerne og særligt på grund af persongalleriet, som vi får lov til at være en del af, og derved er der en del humor til stede i bogen. Den er uhyggelig, fordi der sker faktisk en hel del barske ting, hvis man tænker over det, og dette sætter bestemt også en stemning i bogen. Og derfor skal man også lidt være til det her med forbrydelser og opklaring, på en lidt sjov/dårlig actionfilm måde. Men alligevel fungerer det rigtig godt, fordi det er hyggeligt, og jeg elsker altid en bog, hvor der er kærlighed og spænding.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code