“Fantastic Four” på Blu-ray

Fantastic Four

Original titel: Fantastic Four
Genre: Drama, adventure, science fiction
Spilletid: 1 time og 40 minutter
Udgivelse: 10. december 2015
Skuespillere: Kate Mara, Miles Teller og Toby Kebbell.
Filmselskab: 20th Century Fox

DUO stjerner III

 

Jeg kunne rigtig godt lide de første film, hvor der optræder en masse kendte skuespillere, men da jeg så traileren til dette remake, hvor historien er blevet ændret lidt, blev jeg straks nysgerrig og måtte derfor se den!


streg

Resumé 

Fire outsidere der alle er forskere, bliver smedet sammen for at arbejde på at finde en måde at blive teleporteret til et andet univers. I starten er det bare små ting de sender frem og tilbage til det andet univers, men efter flere vellykket forsøg, tester de hvordan det vil gå med mennesker. Før de ved af det, har de rodet sig ud i et større rod, som får fatale konsekvenser for dem hver især.

streg

Anmeldelse 

’Fantastic Four’ er en remake af den første film hvor 4-5 venner/forskere bliver påvirket af et stof i et nyt univers, som gør at deres kroppe forandrer sig, så hvis du har hørt om navnet før, er det sikkert derfor. Jeg manglede som sådan ikke noget i de første film, så jeg undrede mig da en del over, hvorfor der nu blev lavet en ny version.

Denne film viser dog en helt anden historie, end det var tilfældet i filmen fra 2005 med blandt andet Chris Evans. På den måde, var det med til at give noget nyt til seeren, og gøre filmen interessant på trods af at man kunne regne ud, hvad der ville ske.

Jeg kunne faktisk rigtig godt lide den historie, som er med i filmen, og den ligger alligevel et godt stykke fra den anden film, jeg har set. Derudover er der nogle interessante skuespillere med, som helt klart er på vej op af rangstigen i skuespillerverdenen. De arbejder rigtig godt sammen, og jeg var helt klart underholdt undervejs.

Derfor synes jeg også at du skal få den set – især hvis du kunne lide den første, men også selv hvis du ikke blev vild med det univers dengang. Historien er i hvert fald rigtig vigtig i denne film, og var med til at jeg bedre kunne sætte mig i de forskellige karakters sted. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg ser den.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code