“Farvel til Caribien?” af Pamela Fagan Hutchins

Farvel til Caribien

Original titel: Leaving Annalise
Forfatter: Pamela Fagan Hutchins
Serie: What doesn’t kill you

Genre: Skønlitteratur
Sider: 298
Oversætter: Rane Knudsen
Forlag: Palatium Books
Udgivelsesdato
: 10. august 2018

DUO stjerner 4

 

 

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret.

’Farvel til Caribien?’ efterlod mig en smule med blandede følelser. Jeg blev overrasket over et nyt kærlighedselement, men så forstyrrede en masse andre elementer, da jeg følte alt skete på en og samme tid uden fordybelse.

streg

Resumé

Katie har fundet sig til rette i sit paradis i huset Annalise. Hun har det godt sammen med Ava, som hun synger med. Dog er der begået et drab og der er noget, som ikke stemmer overens med det. Katie får sig en overraskelse, da en gammel bekendt pludselig står foran hende på øen og har noget at fortælle hende. Der er som altid fuld fart på Katies liv, og hun bliver igen rodet ind i det skræmmende kriminelle, som ikke skyer nogen midler for at nå deres mål. Katie har et valg, hun skal tage. Skal hun vælge mellem sin ånd, som passer på hende eller manden, som er hendes livs kærlighed?

streg

Anmeldelse

Jeg var lidt spændt på at læse videre i serien om Katie. Jeg må indrømme, at jeg synes bogen var god, men så var jeg desværre heller ikke mere overvældet af bogen. Jeg kunne rigtig godt lide nogle af de elementer, som er til stede i bogen, men alligevel synes jeg også, at der sker mange ting på en gang, som har en betydning for, at nogle ting bliver mindre betydningsfulde, og det var faktisk en lille smule ærgerligt.

Jeg blev lidt overrasket over, at en person kommer ind i Katies liv igen, efter at hun har slippet alle bånd, og i starten tænkte jeg, at dette ville blive noget værre lort, og at Katie ville blive den samme person, som vi allerførst lærte at kende. Dette ville virkelig være irriterende, fordi efter at jeg har læst ’Farvel til Caribien?’ vil jeg gerne have, at Katie fortsætter som den person, hun har udviklet sig til. Hun er ikke altid god til at træffe de rigtige beslutninger, og hun skal have et par spark en gang i mellem, men hun prøver at gøre, hvad hun kan, og det kan man beundre og relatere til. Jeg synes, at jeg lærte hende bedre at kende, og hun udviklede sig i bogen, hvilket jeg synes var på sin plads.

Men tilføjelsen af denne person gjorde faktisk, at historien blev en smule bedre og fik reddet en del af de forstyrrende elementer, som vi på en måde skal have oveni hinanden og på en gang. Jeg ville meget hellere have taget et par af problemerne, som Katie skal igennem, og så være gået mere i dybden med dem, så det hele ikke blev så forhastet.

Eftersom at der også sker meget forskellige ting, var der ikke helt den samme vibe i bogen fra paradiset, som findes i den første bog. På en måde synes jeg, at den fremstod lidt mere negativ på grund af de mange ting, som sker på engang. Men så fik kærlighedselementet et meget større råderum i denne bog, og som det romantiske menneske jeg er, kunne jeg selvfølgelig rigtig godt lide dette.

Jeg glæder mig faktisk til at læse mere af Katies historie og se, hvad den kommer til at byde på og finde ud af, hvad Katie og hendes venner kommer til at rode sig ud igen. 

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code