“Findes der en, findes der flere” af Mhairi McFarlane

Findes der en findes der flere

Original titel: Who’s that girl?
Forfatter: Mhairi McFarlane
Oversat af: Kamilla Pontoppidan Haderup

Genre: Skønlitteratur
Sider: 429
Forlag: HarperCollinsNordic
Udgivelsesdato: 1. marts 2016

5,5 DUO


 

 

Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret

Det tog ikke mange sider, før jeg var fuldstændig opslugt af ’Findes der en, findes der flere’, hvor noget af grunden helt sikkert skyldes, at man bliver kastet direkte ind i katastrofen.

streg

Resumé

Efter en noget rodet affære til et bryllup for hendes kollager, bliver Edie tvunget til at stikke af og gå i skjul ved hendes deprimerede far og bitre søster. Hendes chef har sendt hende tilbage til hendes hjemby Nottingham, for at være ghostwriter på en biografi af den populære og ikke mindst lækre skuespiller Elliot Owen. En opgave som ikke er just let, med alt det hun bliver udsat for på afstand af hendes kollegaer på kontoret. Edie er nødt til at tage hendes nuværende situation til overvejelse og finde ud af, hvordan hun ønsker sin fremtid skal være.

streg

Anmeldelse

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg var mere vild med ’Det er ikke mig, det er dig’ end jeg var med ’Fra og med dig’, men denne her historie, blev jeg ligeså vild med, som ’Det er ikke mig, det er dig’. Mhairi McFarlane har virkelig fået skrevet en interessant og spændende historie, hvor jeg flere gange undervejs sad og grinede over de situationer, som især Edie kom ud for.

Der går faktisk kun omkring 20 sider, så er vi i gang med det helt store drama. Man bliver kastet direkte ind i handlingen og det kan jeg rigtig godt lide ved Mhairi McFarlanes bøger. Derudover blev jeg bare overrasket flere gange over de drejninger, som historien tog. Det var så fedt, at jeg ikke altid kunne regne næste træk ud.

Jeg synes også bogen havde et virkelig stærkt budskab, om hvordan ens meninger om en selv, kan påvirke hvordan man lader andre behandle en. Det er vigtigt, at man sørger for at gøre krav på det, som man har fortjent, og i det hele taget være ærlig omkring sig selv og ens følelser. Edie bliver udsat for nogle ret brutale ting, og jeg kunne ikke undgå at holde af hende og ønske, at jeg kunne beskytte hende imod alle de slag hun fik. Den udvikling hun gik igennem, var bare super fed at overvære og jeg fik bare fornyet respekt for hende.

Der foregår også en helingsproces undervejs igennem historien, som jeg selv lærte en del af. Det fik mig i hvert fald til at sætte ting i perspektiv i forhold til mit eget liv og hvad jeg har oplevet. Jeg kan rigtig godt lide, når jeg samtidig lærer noget af de bøger jeg læser, og bliver klogere på livet. Men handlingen var helt klart også grunden til, at jeg elskede bogen så meget, for den fik mig bare igennem hele følelsesregistret.

Jeg var lidt nervøs for hvordan historien ville ende, da jeg selv havde en mening om, hvordan jeg selv ville have den skulle ende. Lad mig sige det sådan, at det er en meget åben slutning, så man havde mulighed for selv at digte videre på hvad der sker for Edie. ’Findes der en, findes der flere’ er en bog, som jeg ved, jeg kommer til at læse igen, og derfor kan jeg også kun anbefale andre at læse den, for den er bare helt vild fantastisk – og jeg tror, at du vil elske den ligeså meget som mig – især hvis du er vild med Bridget Jones historierne.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code