“Fjer og Flammer 3: Skæbnedagen” af Melissa Grey

skæbnedagen

Original titel: The savage dawn
Forfatter: Melissa Grey
Serie: Fjer og Flammer
Genre: Fantasy
Sider: 520
Oversætter: Mette Stepnicka
Forlag: Alvilda
Udgivelsesdato: 01. oktober 2017

DUO stjerner III

 

 

 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret

Jeg glædede mig faktisk meget til at læse afslutningen på serien om Echo, og var spændt på at se, hvordan det hele ville ende. Historien stod aldrig stille og sikke en slutning.

streg

Resumé

Ildfuglen er blevet vækket og det er nu det eneste, som kan kæmpe imod det mørke, som også er blevet sluppet løs. Det er nemlig endt i hænderne på den nye drageprins, Carius søster, Tanith. Hun har kun et mål, og det er at tilintetgøre sine fjender og herske over en ny verden, som har efterladt den gamle i støv. Den krig som har varet i evigheder, vil nu komme til sit højdepunkt, og der er ingen vej tilbage. Echo har måske det eneste middel til at bekæmpe det, men er hun stærk nok til at se ondskaben i øjnene, uden at tabe sig selv?

streg

Anmeldelse

Jeg har hele vejen igennem rigtig godt kunne lide serien om Echo og hendes venner. Grunden til at jeg godt kunne lide den, var helt sikkert universet. Vi har 2 forskellige væsner som er fjender, men igennem historien er der en lille gruppe, som åbner op og faktisk bliver venner og accepterer hinanden for dem de er. Derudover får vi også små indblik i menneskenes verden, fordi Echo også er menneske. Jeg synes det er en rigtig god kombination med at blande forskellige verdner med hinanden, og forfatteren får det til at fungere.

Jeg kan rigtig godt lide Echo, Ivy og Carius, som man følger forskellige tidspunkter i historien. Vi følger også Dorian og Jasper engang i mellem, når de er relevant for historien eller for deres historie. Der var ikke en eneste person, som jeg ikke kunne lide at følge. Dette tror jeg også var med til, at få historien til at løbe endnu hurtigere, fordi siderne løb bare afsted for mig og lige pludselig var den slut. Men hold nu op en slutning. På en måde bliver den efterladt en smule åben, og så alligevel ikke. Det var ikke hvad jeg havde regnet med. Jeg havde nok forventet en mere lykkelig slutning, end hvad jeg fik og det har jeg lidt blandede følelser med.

Der er spænding, kærlighed, eventyr og mange følelser hele vejen igennem bogen. Jeg er lidt trist over, at det hele nu er slut, men jeg synes også det har været en rigtig spændende rejse, som Echo har været på i forbindelse med hendes jagt på ildfuglen og sig selv. Selvom man ikke får store øjeblikke, hvor man tænker ”hold da op der skete der virkelig noget med hendes personlige udvikling”, så kom den for mig mere snigende, hvilket jeg synes var rigtig fedt og var noget jeg tænkte meget over, da den var slut.

Er man til en serie, som er fyldt med fantasy, eventyr og forskellige væsner, som skal kæmpe mod det onde, samtidig med at de finder kærligheden på tværs af arter og tro, vil serien ’Fjer og flammer’ virkelig være noget for dig. Hvis man allerede er startet på serien, så skal man læse afslutningen på serien, det er et absolut must. 

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code