“Flashdance – The Musical” i Aarhus musikhus

Flashdance

Tak til One And Only Musical Teater for pressebilletter.

Jeg var spændt på at se ’Flashdance – The Musical’ og havde ret høje forventninger, fordi jeg havde set, hvem der skulle være med i den.

s

Hvor: Musikhuset i Aarhus
Spilleperiode: 20. april til 12. maj (Indtil videre)

Pris: Mellem 198,- kr. til 1025,- kr. + gebyr og tillæg, alt efter hvor man sidder henne
Spilletid: Ca. 2 timer og 20 minutter (heraf er 20 min. til en pause)
Skuespillere: Sicilia Gadborg, Silas Holst, Robert Hansen, Nastja Arcel, Ditte Gråbøl, Jimmy Jørgensen, Morten Kjeldgaard, Rikke Hvidbjerg, Tara Toya, Emil Birk Hartmann, Gina Maria Hudsom.

Musicalen kommer også til København.

Flashdance
s

Resumé

Flashdance er fortællingen om en ung, stærk kvinde, der har en drøm om at blive en professionel danser. Problemet er bare, at hun ikke har haft nogen ordentlig dansetræning, selvom hun er en eksotisk danser om natten på den lokale bar. Til hverdag arbejder hun som svejser, og en dag møder hun ejeren af den virksomhed, hun arbejder i. Det bliver starten på en række møder, hvor han forsøger at overbevise hende om, at han er værd at give en chance.

s

Anmeldelse

Jeg glædede mig til at se ’Flashdance – The Musical’ og havde nok en del forventninger, da jeg så, hvem der spillede med i den. Det var dog ikke alle valg, jeg kunne følge, og jeg havde lidt følelsen af, at nogen af de store navne var kommet med for at hype den mere. Inden jeg tog ind og så den, så jeg lige filmen, så jeg vidste nogen lunde, hvad jeg gik ind til, og måske var det med til at øge mine forventninger.

De fire skuespillere, jeg vil fremhæve mest er Sicilia Gadborg, Robert Hansen, Ditte Gråbøl og Rikke Hvidbjerg. Robert Hansen og Ditte Gråbøl var virkelig gode til at bringe humoren frem på scenen, og jeg synes de var geniale i deres roller. Sicilia Gadborg skulle jeg lige varmes lidt op for, da lyden ikke var så god i første halvdel, og det gik desværre lidt ud over sangene, der lød lidt forkert. Jeg synes dog kemien mellem Sicilia og Silas var lige i skabet og til at tage og føle på!

Flashdance

Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide Rikke Hvidberg hele vejen, og indimellem føltes det faktisk som om, at hun var den showet handlede om. Hun gjorde det sindssygt godt i rollen som Gloria, der er veninder med Alex. Silas var heldigvis så god, som jeg havde forventet, men det var lidt forvirrende, at han var hyret til en dansemusical, hvor han ikke rigtig skulle danse. Det syntes jeg dog blev løst lidt to gange undervejs, hvor han fik lov til at freestyle lidt.

Det var lidt synd, at de store hits fra filmen ikke kom til at fylde mere, da jeg nok havde tænkt, at Sicilia skulle være med til at synge dem i harmoni med hele castet. Men det lød også vildt godt, da Rikke Hvidbjerg, Tara Toya og Gina Maria Hudsom sang sammen. Der var dog lidt tekniske problemer i starten af musicalen, hvor musikken var for høj i forhold til mikrofonerne, så man ikke kunne høre, hvad der blev sunget, og det var igen et problem under Jimmi Jørgensens sang, hvor jeg slet ikke kunne høre, hvad han sang, eller hvorvidt det var på dansk eller engelsk, så dårlig var lyden.

Flashdance

Jeg synes, at der var nogle rigtig fine dansescener undervejs, hvor ensemblerne gjorde det ekstremt godt. Der var også et par balletscener, hvor jeg også blev helt betaget af, hvor gode de var til at danse! Desuden var der en scene med nogle stomp lignende effekter, der var virkelig fedt lavet. Indimellem blev det vilde scenelys en anelse for meget for mig, men jeg synes sceneskiftene var godt udført og fungerede rigtig godt! Alt i alt synes jeg, at det var en meget fin musical med nogle specielle øjeblikke, der frembragte lidt gåsehud.

Flashdance
s

AM DUOSkrevet af Anne Mette Bach Jeppesen. Billederne er taget af Miklos Szabo.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code