“For altid” af Jennifer L. Amentrout

For altid

Original titel: The Problem with Forever
Forfatter: Jennifer L. Armentrout
Oversætter: Lotte Kirkeby Hansen
Genre: Kærlighedsroman
Sider: 519
Forlag: Carlsen
Udgivelsesdato: 10. oktober 2016

DUO stjerner III

 

 

 

 

’For altid’ var en bog, der understregede hvad vi mennesker er i stand til, og hvor langt vi kan nå, hvis vi virkelig kæmper og ikke lader os stoppe af forhindringer.

streg

Resumé

Mallory går rundt med en dyster og hård historie. En historie som i høj grad har mærket hende, men hun har fået en ny chance, en chance hun ikke har i sinde at miste. Hun får lagt fortiden på hylden og kæmper sig igennem, så hun kan blive ”normal” igen. Men da hun starter i skole, og opdager hvem hun går i klasse med, bliver hun sparket tilbage til fortidens monstre. Er hendes nye chance nu blevet ødelagt eller er der stadig håb for, at hun kan blive normal igen?

streg

Anmeldelse

Jeg synes virkelig at ’For altid’ var god til at vise de kontraster der er, i forhold til hvad vi mennesker er i stand til. Den viste også med al tydelighed at det er meget forskelligt, hvordan vi bliver påvirket af ekstreme situationer. Jeg har selv oplevet nogle ekstremt hårde ting, og kunne derfor meget let relatere til nogle af de reaktioner, som karaktererne kommer med i denne bog.

Mallory er en pige som jeg meget hurtigt begyndte at holde af. Hun bærer rundt på en masse lort, for at sige det rent ud, med den fortid hun har haft. Hun kæmper for hvert eneste ord, hun skal ytre højlydt, og derfor var det rigtig godt, at historien bliver fortalt fra hendes synsvinkel, da man ellers ville have problemer med at forstå, hvad der foregik inde i hovedet på hende, da det er så få ord hun siger.

Det er også derfor så fedt, at se og følge den udvikling hun går igennem i ’For altid’. Jeg er imponeret over hendes mod og den vilje hun besidder, da hun ikke vil lade sig stoppe af at have haft en hård opvækst. Hun gør sit bedste og forsøger virkelig at komme ud af den skal, hun har opbygget, for at beskytte sig selv.

’For altid’ er helt sikkert en bog jeg kan anbefale fans af kærlighedsbøger med dybde, hvor der sker en masse drama undervejs. Jeg kan rigtig godt lide, at den er så alvorlig, men samtidig kunne bringe glæde hos mig, over hvor meget Mallory rykker sig, og se hvordan hendes liv ender med at blive på trods af at hun har haft alle odds imod sig.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code