“Før jeg falder” af Lauren Oliver

Før jeg falder


Titel: Før jeg falder
Original titel: Before I fall
Forfatter: Lauren Oliver
Oversat af: Lene Ewald Hesel
Udkom: 2011
Sider: 509
Forlag: Carlsen
DUO 6 stjerner

 

 

 

 

“Før jeg falder” er nok en af de smukkeste historier jeg nogensinde har læst. Da jeg først var gået i gang med bogen kunne jeg slet ikke stoppe. Man lever sig fuldkommen ind i historien, og når bogen slutter sidder man tilbage, fuldkommen lammet af chok

streg

Resumé

Samantha Kingston, er 17 år og går på Thomas Jefferson High School.  Hendes liv er perfekt. Hun er populær, har tre helt fantastiske veninder, og så er hun kæreste med den populæreste dreng på skolen. Men så sker der det der bare ikke må ske. Sam dør – men helt død er hun ikke, faktisk vågner hun op den 12. februar, problemet er bare, at det var den dag hun døde.
Sam får lov til at genopleve sin sidste dag, hele seks gange, og hen af vejen indser hun hvordan alle de ting hun gør og siger, har konsekvenser for andre.
Kan hun nå at ændre sig selv, og kan hun redde sit eget liv? Og andres?

streg

Anmeldelse

Første gang jeg høre om ”Før jeg falder” vidste jeg, at den måtte jeg bare læse. Jeg har allerede læst Lauren Olivers bog ”Delirium” som er en rigtig god kærligheds historie, så jeg vidste allerede der, at det var en talentfuld forfatter vi havde med at gøre.

Samantha Kingston dør, og genoplever den 12. februar hele seks gange. I starten var jeg lidt skepisk for, om det bare vil være gentagelse hele vejen, når det nu er den samme dag igen og igen, men det skal man slet ikke være bange for. Sam lærer noget nyt hver dag, og hun ændrer sig hele vejen igennem bogen, så selvom det er den samme dag hun oplever, så er de alle samme forskellige, og det var så spænende at læse, at man kan slet ikke slippe bogen efter man var begyndt.

Jeg kan slet ikke beskrive hvad denne bog har gjort ved mig. Hele idéen er fuldkommen unik og fantastisk, og Lauren Oliver har gjort et fantastisk stykke arbejde. Alle personerne er levende, og føles ægte, og jeg levede mig fuldkommen ind i bogen, og især i vores hovedperson Sam.
Det skal lige siges, at Sam ikke er nogen engel. Hun er led ved andre, og har deltaget i grov mobning sammen med sine veninder, men efter sin død, ændre hun sig, og hun lærer hvad det er hun har gjort og hvad konsekvenserne af det er.  Nu har hun én dag, til at prøve at ændre andres liv, men det er langt fra let.

Bogens andre personer er også virkelig godt beskrevet. Især Sam veninde Lindsay, som man egentlig godt kan komme til at hade, fordi hun i modsætningen til Sam, ikke forandre sig. Man skal huske på at det kun er Sam der sider fast i tiden, og de andre har ingen idé om hvad det er der sker for hende. Så derfor begår hendes veninder de samme fejl igen og igen, da de ikke har set konsekvenserne.
Når det er sagt skal det lige siges, at Sam alligevel lærer at hendes veninder også er i stand til at forandre sig. Hun opdager at selvom hendes veninder lige nu ikke tænker over tingene, og ikke ved hvad de er skyld i, så vil det ændre sig en dag. Samtidig finder hun også ud om sandheden om Lindsay, og hvorfor hun er som hun er, og selvom Lindsay egentlig er utrolig led over for andre, for man et eller andet sted ondt af hende.

Det var utrolig spændende og læse om hvordan Sams små ændringerne, forandrede det hele for andre. Det hele er et net af tilfældigheder – piller man ved den ene tråd, bevæger ti af de andre sig måske, og man kan slet ikke styre hvad der kommet til at ske.
Jeg er virkelig imponeret over denne bog, egentlig havde jeg slet ikke troet af den ville være så helt i gennem fantastisk! Jeg vil sætte den lidt i samme kategori som bogen ”Døde piger lyver ikke” for det er sådan en bog der virkelig for en til at tænke. Ligesom i ”Døde piger lyver ikke” ser man, hvordan små ting, små bemærkninger og de ting man gør, eller helt lader hver med at gøre, kan have store konsekvenser for andre. Jeg vil i hvert fald anbefale ”Før jeg falder” til folk som også elskede ”Døde piger lyver ikke”

Selve skrivestilen var også helt i gennem perfekt. Sproget er ungt, og i modsætningen til andre bøger, så er det faktisk sådan nogle unge taler i dag. Pigerne i bogen har intet problem med at kalde hinanden for ’Bitch’ og andre ting i samme stil. Tit sad jeg og smilede på grund af deres måde at tale på, fordi jeg tit kunne genkende noget fra det virkelige liv, og dette viser bare igen at Lauren Oliver er en fantastisk forfatter, som ved hvad hun laver.

Der er to ord som beskriver denne bog, og det ene er ’fantastisk’, mens det andet er ’smuk’. Jeg synes at historien og alt det Sam lærer, som gør at hun prøver at forhindre en forfærdelig ting, er direkte smuk. Jeg nødt virkelig at læse denne bog, og da jeg var færdig var jeg fuldkommen i chok, og for at sige det som det er, brød jeg helt sammen – at en bog kan få en til at føle sådanne ting, det er virkelig utroligt.

Jeg vil egentlig anbefale bogen til alle unge piger i dag, for ud over at det er en god bog, og man bliver underholdt, så er det som sagt, også en smuk historie, og man lærer virkelig hvordan små ting kan have store konsekvenser, og måske vil folk, som går og taler ondt om andre, eller mobber, også lære at tænke en ekstra gang over tingene.

”Før jeg falder” er en fantastisk bog!

streg

Mathilde DUO

Skrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code