“Forbandelsen” og “Velsignelsen” af J. R. Ward

Forbandelsen og Velsignelsen

Originaltitel: The Beast
Serie: The Black Dagger Brotherhood
Forfatter: J. R. Ward
Oversat af: Louise Christiansen
Forlag: Tellerup
Genre: Fantasy, serie, drama
Sider: 373 og 368
Udgivelsesdato: 4. december 2020

 

Reklame – Tak til Bog & Idé for at sponsere bøgerne. (Direkte link til bøgerne her og her. Læs mere om J. R. Ward her og serien ‘The Black Dagger Brotherhood’ her)

Desværre blev ’Forbandelsen’ og ’Velsignelsen’ en lidt længere proces at komme igennem, end jeg er vant til med denne serie.

streg

Resumé

Rhage og Mary har fundet en hverdag sammen. De har alt, hvad de kunne ønske sig – eller har de? Rhage opdager til sin skræk, at han har et ønske og drøm, som Mary ikke har mulighed for at opfylde, men han vil heller ikke miste hende. Da den unge Bitty mister sin mahmen åbner der sig dog en mulighed – så er spørgsmålet bare, om de er klar og kan få tilladelse?

streg

Anmeldelse

Jeg elsker stadig ’The Black Dagger Brotherhood’, men desværre blev ’Forbandelsen’ og ’Velsignelsen’ lidt kedelig og langtrukken, og det kan være af to årsager – enten er jeg mæt af universet eller også manglede jeg action og nye elementer, som man får, når det er nye karakterer, man følger. Jeg hælder dog til, at det må være nummer 2 årsag, der er skyld i det, og jeg har bestemt ikke mistet modet med serien endnu!

Der er stadig masser af nye elementer, der bliver tilsat til serien, og forfatteren imponerer mig virkelig, fordi hun er så idérig og kreativ med universet. Hun formår i hvert fald at holde fast i min nysgerrighed og interesse, og jeg skal helt sikkert snart læse de næste! I de her bøger er der fokus på Rhage og Mary sideløbende med Layla, der venter tvillinger. En ret god cocktail sammen med at der bliver tilført en menneskelig vinkel indimellem.

Jeg kan virkelig godt lide Rhage og Mary, men jeg ved ikke, om det blev knap så interessant, fordi jeg allerede kender dem fra deres første bog – i hvert fald var det ikke der, min interesse var størst. Til gengæld var processen med Layla virkelig spændende i kombination med, at vi følger Assail, som er en forholdsvis ny karakter, jeg stadig er i gang med at få et bedre indblik i.

Der kommer også flere og flere børn til fællesskabet med brødrene, og det begynder også at smitte af ved de andre par, og jeg kan i hvert fald fornemme, at der er et par, der muligvis har problemer, de skal have taget sig af. Jeg er spændt på at læse videre og se, hvad jeg skal præsenteres for som det næste.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code