“Forestillinger om støv: La Belle Sauvage” af Phillip Pullman

forestilling om støv

Titel: The book of dust: La Belle Sauvage
Forfatter: Phillip Pullman
Serie: Forestillinger om støv
Oversat af: Hannah Lützen
Genre: Fantasy
Sider: 573
F
orlag: Gyldendal
Udgivelsesdato: 19. oktober 2017

DUO stjerner 4

 

 

 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret.

’La Belle Sauvage’, som er første bog i en serie, der foregår elleve år før ’Det Gyldne Kompas’, levede desværre ikke op til mine forventninger, men det er stadig en god historie, og et glædeligt gensyn med Pullmans magiske verden.

s

Resumé

Et spædbarn bliver på mystisk vis afleveret til varetægt på et kloster i udkanten af Oxford. Skolebørn bliver rekrutteret til en gruppe, der holder øje med, om almindelige borgere følger Kirkens ord. En fremmed mand er kommet til byen, og lige om hjørnet ligger den største oversvømmelse i årtier. Malcolm, en 11-årig skoledreng, bliver blandet ind i dette komplicerede opgør mellem videnskab og religion i et univers, der emmer af magisk realisme. Snart bliver han tvunget ud på en rejse, der ændrer hans syn på verden for altid, og som er den spæde begyndelse til Lyras liv, som vi kender fra trilogien om Det Gyldne Kompas. 

s

Anmeldelse

Da jeg hørte, at Philip Pullman havde en forgænger til ’Det Gyldne Kompas’ på vej, blev jeg rigtig glad – og selvfølgelig skød mine forventninger også i vejret ganske hurtigt. Denne bog finder sted elleve år før, ’Det Gyldne Kompas’ begynder, og skildrer historien om, hvordan Lyra egentligt endte på Jordan Kollegiet. Desværre var ’La Belle Sauvage’ en smule skuffende. Den var ikke nær så vellykket, som jeg havde håbet på, men historien var stadig god, og jeg nød alle 500-og-noget sider.

Denne forgænger til ’Det Gyldne Kompas’ følger 11-årige Malcolm, der bor på en kro med sine forældre i udkanten af Oxford. Hans karakter er gennemsyret af godhed, hvilket til tider faktisk bliver lidt for meget. Han hjælper alt og alle han kan komme i nærheden af, men han vil ikke lade nogen hjælpe ham. Hans karakter bliver en smule flad og nærmest irriterende. Malcolm var et af de største problemer, jeg havde med historien, for det gør virkelig meget ved læseoplevelsen, at hovedkarakteren er, tjah, ret så irriterende.

’La Belle Sauvage’ er over 500 sider lang, hvilket vil sige, at vi får præsenteret en hel masse andre karakterer, både større og mindre. Men jeg synes, at de er repræsenteret fint i historien, og selvom der er rigtig mange personer, der spiller større og mindre roller, bliver det på intet tidspunkt forvirrende, hvilket er et stort plus. Alle bipersoner er velkarakteriserede, uden at det bliver for kompliceret eller for mange detaljer at holde styr på. Persongalleriet fungerer virkelig godt.

Historien finder sted i den samme verden, som ’Det Gyldne Kompas’ finder sted i, men selvom man ikke har læst ’Det Gyldne Kompas’ kan man sagtens følge med. Det er en magisk, sær og finurlig parallelverden til vores, Philip Pullman har optænkt. Jeg elskede at vende tilbage til Pullmans Oxford, den glamourøse og fantastiske verden og historie, der udspiller sig derfra.

Noget af det allerbedste ved Philip Pullmans bøger, må være hans skrivestil. Bogen er skrevet med masser af detaljer, der kun gør verdenen mere spændende og historien mere fantasifuld. Hvert rum, karaktererne træder ind i bliver beskrevet, og hver person karakteriseret. Dette kan måske lyde, som om historien bliver trukket i langdrag, men jeg synes, at det klæder historien. Den er ikke fortalt i det hurtigste tempo, men det er en smagssag. For mig virker det langsomme tempo rigtig godt på denne fortælling, og jeg synes, at det ville være synd at lade de fantasifulde detaljer udeblive.

Historien er delt ind i to af et vendepunkt: Oversvømmelsen. Cirka halvdelen foregår før, og cirka halvdelen foregår efter. Spændingen får helt klart et spark i anden halvdel af bogen, da historien går næsten unødvendigt langsomt i første halvdel, men jeg vil også sige, at den bedste del af historien er første halvdel. Anden del bliver meget svævende, og verdenen hænger ikke nær så godt sammen i anden del af bogen. Det hele bliver en smule overdrevet og forvirrende, og selvom historien i denne halvdel godt nok er meget spændende, så er den altså ikke lige så veludviklet, som den er i første halvdel. Der er en masse ting, som ikke rigtigt giver mening, flere sekvenser, der går urealistisk hurtigt og personer, der forsvinder og dukker op igen. Det er ærgerligt, for første halvdel af historien er virkelig fortalt godt og sammenhængende, så jeg ville ønske, at det var blevet ved.

Sammenlignet med ’Det Gyldne Kompas’, har denne forgænger en langt mere alvorlig tone. Begge bøger er religionskritiske, men jeg synes i den grad, at det er langt mere udmalet i denne bog. Jeg kan ikke rigtig’ bestemme mig for, om det er en positiv eller negativ ting, men det har helt sikkert en virkning på historien, der bliver trukket fra børne-fantasy-bog til noget lidt mere alvorligt. Måske er det netop dette, der adskiller de to historier så tydeligt, og det som gør, at jeg til enhver tid ville vælge ’Det Gyldne Kompas’ over ’La Belle Sauvage’. Den mere alvorlige tone trækker ens opmærksomhed fra den magiske verden og fortælling, og gør det hele en smule mere jordnært og seriøst, hvilket jeg ikke synes klæder historien så godt.

Jeg kan alligevel stærkt anbefale ’La Belle Sauvage’. Både hvis du har, og hvis du ikke allerede har læst ’Det Gyldne Kompas’. Den hamler helt klart ikke op med selve trilogien, men hvis man gerne vil leve sig ind i den fantastiske verden, de tre bøger foregår i, igen, så er dette her en oplagt mulighed. Jeg havde flere problemer med historien, men jeg nød stadig bogen, og jeg synes virkelig den er værd at læse.

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code