“Forsvundet” af Sophie McKenzie

Forsvundet

Originaltitel: Girl, missing
Serie: Girl, missing 1
Forfatter: Sophie McKenzie
Genre: Ungdomsbog
Sider: 313
Oversat af: Randi Bjerre Høfring
Udkom: 21. maj 2014
Forlag: Carlsen

DUO stjerner III

 

 

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af ’Forsvundet’, og selvom det tog lidt tid at falde ind i bogens rytmer, gik der ikke lang tid, før siderne begyndte at vende sig af sig selv..

streg

Resumé

Lauren blev adopteret som treårig, og vil meget gerne vide noget mere om sin mystiske fortid. Problemet er bare, at hendes forældre ikke lader til, at ville fortælle hende noget som helst. Derfor beslutter hun sig for, at tage sagen i egen hånd. Pludselig er hun så opslugt, og så desperat efter at lære sandheden at kende, at hun er parat til at gøre alt, hvad deres kræves. Men er sandheden det værd, eller ødelægger hun for meget på sin vej?

streg

Anmeldelse

Jeg har glædet mig rigtig meget til at læse ’Forsvundet’, især fordi et virkede som en bog, jeg bare måtte læse, og den havde fået rigtig god omtale. De første to sider, havde jeg dog problemer med at leve mig ind i historien, og finde tråden i sproget, men så gik det ellers stærkt, og før jeg vidste af det, var sidste side vendt, og jeg sad tilbage med en masse tanker, omkring alt det jeg havde oplevet undervejs.

Jeg er meget imponeret over opfindsomheden og historien, som Sophie McKenzie har fået skabt. Det har i hvert fald fået mig til at tænke meget over, om det er sket i virkeligheden, om det kan ske i virkeligheden og så videre. Jeg fik i hvert fald tankevirksomheden i gang, og sad og tænkte på, hvor vildt det ville være, hvis det rent faktisk var sket i virkeligheden, netop fordi selvom at det er vildt, så virker det så realistisk og virkelighedstro.

Hovedpersonen Lauren kunne jeg godt have svært ved at identificere mig med, fordi hun fremstår meget forkælet, og tænker stort set kun på sig selv, og tænker slet ikke over, at hver en handling har konsekvenser, og de konsekvenser havde hun meget svært ved at stå til ansigt med. Det gjorde dog ikke handlingen mindre fascinerende, og jeg levede mig stadig ind i historien.

Sprogbruget er meget let, og nemt at læse, og derfor synes jeg også, at der er stort potentiale i ’Forsvundet’, fordi målgruppen kan være stor og bred. Jeg kunne også sagtens forestille mig, at det var en bog, man kunne bruge til skolebrug, og den netop vil være velegnet, fordi den er så god, og man ikke forbinder den med skole. ’Forsvundet’ formår også på meget kort tid, at tage mange vigtige dilemmaer, temaer og emner op undervejs, som kan være gode til diskussion og til at filosofere over. Men lad være med at blive skræmt over, at jeg nævner skole – den er helt sikkert også god til frilæsning!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code