“Fortabt” af Jana Oliver

Fortabt

Original titel: Forsaken
Forfatter: Jana
Oliver
Serie: The Demon Trappers 1
Genre: Fantasy
Oversat af: Sarah Feddersen Thomsen
Sider: 314
Forlag: Tellerup
Udkom: 10. marts 2014

DUO stjerner III

 

 

Fortabt’ er en rigtig spændende bog, med et super godt univers. Der er romantik, kampe og intelligens, og derfor er det både en bog som bringer følelserne og latteren i spil. Jeg er i hvert fald klar på forsættelsen.

streg

Resumé

17 årige Riley Blackthorne bor alene med sin far. Hun har altid ønsket sig at være dæmonfanger ligesom sin far. Det er dog en mandsdomineret branche og derfor er de andre dæmonfangere ikke interesseret i at få en pige ind i den verden. Det er et farligt erhverv at begå sig i, men for Riley viser det sig ekstra farligt, da dæmonerne synes at fatte særlig interesse for hende. Men kan hun bevise sit værd eller er hun dømt til at fejle?

streg

Anmeldelse

Genren som ’Fortabt’ bygger på, er ikke en genre som jeg tit læser, selvom at jeg synes at idéen med dæmoner og engle fungerer rigtig godt, og gør historien utrolig spændende. Det er kampen omkring det gode mod det onde, som altid fanger mig, og her skuffer ’Fortabt’ i hvert fald ikke.

Derfor bygger ’Fortabt’ på et super interessant univers. Det er USA i nær fremtid. Vi møder både dæmoner, nekromantikere og engle i dette univers. Dette synes jeg selv personligt er godt, fordi jeg godt kan lide lige præcis denne tilgang til historien. Især forfatteren, Jana Oliver, gør det rigtig godt, fordi det bliver ikke for kompliceret med alt for mange forskellige udtryk, som man skal sætte sig ind i, og hvis der er nogle udtryk, så er hun rigtig god til at få det bygget godt ind i bogen, så man ikke skal undrer sig over, hvad var det nu lige det var?

Hovedpersonen Riley Blackthrone er en person, som jeg rigtig godt kunne lide. Hun er stærk, sjov og har masser af viljestyrke og gå-på-mod. Teksten er bygget op på en måde, så man ikke er i tvivl om hvornår Riley tænker, eller når der faktisk sker en handling eller dialog, og det fungere rigtig godt. Det fik mig til at smile mange gange undervejs, fordi jeg kom tættere på karakteren Riley, og følte at jeg bedre kunne identificere mig med hende, og leve mig ind i historien.

Jeg kunne ikke undgå at føle med Riley hele vejen igennem – man føler hendes smerte, glæde, irritation og især hendes kærlighed. Jeg kunne virkelig relatere til hende, og de følelser hun har. Også elsker jeg, at hun tror på sig selv, selvom når hun møder modgang, så bukker hun ikke under. Det viser også bare hvor stærk hun er som person. Hun har virkelig en stærk personlighed, som man gerne vil vide mere om.

Historien rummer rigtig mange vinkler – der er eventyr, romantik, mystik og man skal bruge hovedet undervejs, for at kunne følge med i handlingen, da der er fart over feltet. Det er en rigtig spændende historie, set fra to forskellige synsvinkler, som alligevel hører sammen. Bogen ligger også klart op til en forsættelse, som jeg især vil glæde mig til at følge, fordi mysteriet slet ikke er løst endnu. Og jeg er sikker på at Riley skal igennem en del flere prøvelser, end hun har været hidtil.

Er du til fantasy fyldt med dæmoner, engle og især en masse action og ikke mindst kærligheden, så er ’Fortabt’ lige noget for dig. Riley er en hovedperson, som man bare har lyst til at følge, og hun minder mig om Clary fra ’Dæmonernes By’ – man bliver nødt til at læse mere, for at se hvad der sker med hende, og jeg var helt opslugt. Bogen minder også lidt om ’Supernaturel’, da de begge handler om kampen mellem himlen og helvede, og især kampen mellem det gode og det onde.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code