“Fortidens skygger” af Kelli Estes

fortidens skygger

Original titel: The girl who wrote in silk
Forfatter: Kelli Estes
Genre: Skønlitteratur
Sider: 5470
Oversætter: Svend Ranild
Forlag: Gads forlag
Udgivelsesdato: 11. januar 2018

DUO stjerner III

 

 

 


Tak til Gads forlag for anmeldereksemplaret

’Fortidens skygger’ var rigtig fængslende. Bogen skifter mellem nutid og fortid, og det fungerede virkelig godt og var langt bedre, end jeg havde forventet.

streg

Resumé

Inaras elskede tante er død og hun har efterladt hendes ejendom til Inara. En ejendom som Inara elskede, da hun var barn. Hun har altid haft en drøm om et bed and breakfast eller hotel, og nu er muligheden for det der, dog passer timingen ikke helt, da Inara lige har fået nyt job i Seattle. Da Inara begynder at gennemgå huset, finder hun et broderet ærme, der fortæller en fantastisk historie, som Inara må undersøge nærmere. Hun finder ud af, at ærmet er broderet af Mei Lien, der blev tvunget til at forlade sit hjem, og som forseglede hende og sin slægts skæbne. En fortælling som ryster Inara i sin grundvold.

streg

Anmeldelse

Da jeg først læste om bogen, var jeg meget spændt på den. Jeg havde ikke så store forventninger til den, men alligevel glædede jeg mig faktisk til at komme i gang den. Det første som slog mig, var at jeg måske var lidt nervøs for, hvordan det ville være at læse med de 2 forskellige tidsaldre. Men dette gik faktisk rigtig godt, og da jeg først begyndte at læse, blev jeg overrasket over, hvor letlæselig bogen faktisk var. Det var rigtig rart, og det løb bare derudaf for mig. Det forvirrede mig heller ikke med skiftet i tiderne, fordi sproget blev ikke ændret særlig meget, hvilket alligevel fungerede, selvom vi befinder os i to meget forskellige tidsaldre.

Vi skiftes med at have et par kapitler i nutiden, og så bevæges os hen i fortiden. Begivenhederne i nutiden falder rigtig godt i spænd med dem i fortiden. Et eksempel er, at når Inara gør en opdagelses i nutiden på sin efterforskning af Mei Lien, oplever vi det igennem Mei Lien og omvendt. Jeg kan godt lide, at vi ikke altid får tingene af vide på forhånd, eller får dem fortalt efterfølgende, men en god blanding. Da vi løbende skifter fra nutid til fortid, giver dette også en rigtig god spænding, fordi man gerne vil følge med i deres historier og derved ikke kan lægge bogen fra sig igen, før man har fundet ud af hvad der sker.

Jeg kunne rigtig godt lide begge hovedpersoner, som vi møder. De står begge overfor nogle udfordringer, som er meget forskellige, men kræver hver noget forskelligt ved dem hver især. Det var rigtig godt lavet, at man kan se, at der er både er problemer i nutiden og i fortiden, nogle mere voldsomme end andre, men på en måde rummer de noget af det samme. Jeg kan godt lide, hvordan forfatteren får nutiden flettet sammen med fortiden. Det fungerer rigtig godt og man følte selv, at man var lige midt inde i efterforskningen i nutiden.

Jeg kan helt sikkert anbefale ’Fortidens skygger’, fordi det var en rigtig fængslende læseoplevelse, og jeg var vild med, at vi fik et indblik i nutiden og fortiden. Det fungerede rigtig godt, og forfatteren formår at gøre det læseligt for alle, og interessant på samme tid.

 

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code