“Fortrudt” af Maya Banks

fortrudt

Original titel: Undone by Her Tender Touch
Forfatter: Maya Banks
Serie: Forretningsmand og far
Oversat af: Dorthe Klyvø
Genr
e: Kærlighedsbog
Sider: 171
Forlag: HarperCollins Nordic

Udgivelsesdato: 1. juni 2018

DUO stjerner 4

 

 

Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret.

Så kom jeg igennem den sidste bog i serien ’Forretningsmand og far’, og det har bestemt været nogle hyggelige læseoplevelser.

streg

Resumé

Pippa har været betaget af Cameron, siden første gang hun mødte ham. Men han virker altid så distanceret og kold, og hun har svært ved at blive klog på ham. Da han til sidst ikke kan holde fingrene for sig selv længere, beslutter de sig for, at få deres begær forløst ved et onenightstand. Men dagen efter finder Cam ud af, at et af kondomerne er gået i stykker, så hvad der skulle have været en ukompliceret nat, udvikler sig pludselig til noget helt andet.

streg

Anmeldelse

Jeg har nydt at læse disse bøger. Det er rart at læse de tynde bøger indimellem, selvom jeg dog også elsker de tykkere af slagsen. Her i ’Fortrudt’ er gensynet faktisk med Pippa, som vi mødte i den tidligere bog, og det kunne jeg rigtig godt lide, da jeg i forvejen kendte lidt til hende.

Cam har været ude for en stor sorg tidligere i sit liv, og det har fået ham til at lukke helt ned for alle sine følelser. Han nægter at gå igennem sådan en smerte igen, og derfor lukker han de fleste mennesker ude. Da Pippa ved et uheld bliver gravid, vælder mange af følelserne op hos ham igen, og han ønsker bare at beskytte hende for enhver pris.

Pippa vil ikke være i et forhold med en, der ikke kan elske, og derfor kæmper hun mange kampe med Cam, som ønsker at være en del af hende og deres barns liv. Det får han også lov til langt hen ad vejen, men han skifter hele tiden mellem at være kold og varm overfor hende, og det får til sidst bagslag, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg synes virkelig Pippa er modig, ved at konfrontere ham op til flere gange med hendes følelser og den måde, han behandler hende på.

De her bøger er på sin vis ret ens, idét det handler om, at fyren gør en pige gravid, hvorefter han dummer sig noget så gevaldigt, for til sidst at bede om tilgivelse, hvilket han altid ender med at få. Så uanset hvilket drama der udspillede sig undervejs, havde jeg en ret klar fornemmelse af, hvordan historien ville ende. Alligevel var jeg ret glad for dem, og syntes de var en hyggelig læseoplevelse.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code