“Fristet” af Maya Banks

Fristet

Original titel: Tempted by Her Innocent Kiss
Forfatter: Maya Banks
Oversat af: Dorthe Klyvø

Genre: Kærlighedsbog
Sider: 160
Forlag: HarperCollins Nordic

Udgivelsesdato: 1. juni 2018

DUO stjerner 4

 

 

Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret.

’Fristet’ var en virkelig hyggelig læseoplevelse, som indeholdte en god historie, nogle måske ville kunne lære noget af.

streg

Resumé

Ashley har en drøm om, at få et lykkeligt ægteskab med mange børn på landet. Da hun møder Devon Carter, lader det til, at hun får alt det, hun ønsker sig. Indtil det viser sig, at hun er blevet ført bag lyset af hendes nærmeste. Hendes ægteskab viser sig at være en af sin fars forretningsaftaler, og for at leve op til hendes mands krav, bliver hun nødt til at ændre sig. Men skal man være sammen med en, der ikke elsker en, for den man er?

streg

Anmeldelse

Jeg nyder virkelig at læse disse små hyggelige bøger fra Maya Banks. Det er forfriskende at læse korte bøger, selvom historien nogle gange kan lide under det, fordi den bliver for overfladisk. Det er dog ikke noget, jeg har bemærket med disse bøger, som jeg bare synes er skønne at læse.

’Fristet’ indeholdte også en virkelig god historie, og kom faktisk også med en pointe til sidst, om hvorvidt man skal ændre sig, for den man elsker, hvis den man elsker, ikke elsker en for den man er. Hvordan kan det nogensinde være en sundt forhold og det her tilfælde et ægteskab, hvis ens partner forsøger at lave om på en, ved at kritiserer en, for den måde man er på.

Jeg har virkelig ondt af Ashley og den måde, hun bliver svigtet på af nogle af sine nærmeste. Det må virkelig gøre ondt, og det kunne man bestemt også føle, at det gjorde. Jeg synes det er utrolig flot af hende, at hun forsøger at give deres ægteskab en chance, da hun finder ud af sandheden. Det tvivler jeg på, at jeg ville kunne.

Det bliver spændende at læse den sidste bog i serien ’Forretningsmand og far’, som kommer til at handle om den sidste af de fire venner. Cam lyder umiddelbart rigtig interessant ud fra de små bidder, vi har fået indtil nu. Er du til korte og hyggelige kærlighedsbøger, kan jeg bestemt anbefale disse.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code