“Game of Thrones – Sæson 8” på Blu-ray

Game of thrones

Original titel: Game of Thrones – season 8
Skuespillere: Peter Dinklage, Lena Heady, Emilia Clarke, Kit Harington
Genre: Fantasy, drama
Spilletid: 6 timer og 48 minutter
Filmforlag: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 2. december 2019


Tak til HBO for anmeldereksemplaret

Så kom den omtalte afslutning af serien ’Game of Thrones’. Jeg var ikke fan af hverken karakterenes udvikling eller afslutningen på serien.

streg

Resumé

Dragedronningen er kommet til Norden for at hjælpe med at kæmpe mod de uddøde. De har hårdt brug for hendes hjælp, men det er ikke alle, der står med åbne arme, og dette giver nogle gnidninger mellem Norden og dronningen. Ligeledes kommer der en stor hemmelighed på bordet, der stammer fra fortiden, som kan have en stor betydning for, hvem der kommer til at sidde på Jerntronen. Men først skal Dragedronningen lige vinde Jerntronen ved det store slag mod Cersei Lannister, som styrer byen med sin jernnæve.

streg

Anmeldelse

Jeg har fulgt ’Game of Thrones’ længe eller sådan føles det i hvert fald, og jeg må indrømme, at jeg var meget spændt på, hvordan serien kom til at blive afsluttet, og hvordan det hele skulle ende. Jeg så serien, da den først kom ud via HBO og igen nu i forbindelse med, at den er udkommet på Blu-ray. Egentligt kunne jeg godt tænke mig at se hele serien forfra i forbindelse med slutningen, men det er som om at tiden bare ikke er der i øjeblikket, men jeg synes alligevel, at man kan nemt huske, hvad der er sket de andre sæsoner, selvom at jeg ikke kan huske alt.

Jeg var ret vild med nogle karakterer i serien hen ad vejen. Her tænker jeg særligt på Jon Snow, Daenerys, Sansa og Arya. Mange af disse karakterer ændrer sig i løbet af en så lang serie. Men jeg må indrømme, at den eneste person, som jeg følte udviklede sig til det bedre, og hvor hun fortsat holdt fast i en del af sig selv, var Arya. Jeg synes virkelig, hun udviklede sig til at blive en bad ass kvinde. Desværre havde jeg ønsket en anden slutning for hende, end den jeg fik. Jeg synes, Jon Snow blev utrolig vattet at følge i denne sæson, og dette startede faktisk allerede lidt i sæson 7. Daenerys udvikling skal vist slet ikke nævnes, da den begrænser sig op til det sindssyge, og Sansa er, med baggrund i sin historie, blevet meget kynisk og kold, som jeg ikke rigtig følte klædte hende.

Med det sagt, må man alligevel også tilstå, at skuespillerne gør et rigtig godt stykke arbejde med deres roller. Dog er det bare ærgerligt, at de slet ikke udviklede sig på den måde, som jeg gerne ville have dem til, så jeg kunne føle en relation til dem og derved heppe på, om de kom til at klare skærere eller ej. En skuespiller, som jeg gerne vil fremhæve er Kristofer Hivju, som spiller Tormund kæmpedræberen. Han bragte utrolig mange smil på mine læber, og så er han et frisk pust i alt det alvorlige i serien.

Vi kan ikke komme udenom at snakke om den omtalte afslutning på serien, da den er blevet omtalt til ukendelighed, og jeg kan heller ikke komme udenom den i min anmeldelse. Hvad skete der lige for den? Jeg er ikke fan. Det var slet ikke, hvad jeg havde forestillet mig, og jeg synes slutningen virkede som en eller anden hurtig løsning, som der skulle smækkes på bordet i en fart. Ligeledes synes jeg, at den strider imod andre ting, som vi har set/fået oplyst i serien, så den gav ingen mening for mig. Men igen, hvordan skulle sådan en serie også ende, fordi jeg siger bestemt ikke, at jeg ville kunne gøre det vildt bedre. Man fornemmer i hvert fald bare, at de har famlet lidt i blinde, da de heller ikke kunne læne sig op af en bog, da den ikke var skrevet på det tidspunkt endnu.

Så der er flere grunde til at afslutningen på denne serie ikke får flere stjerner af mig. En anden ting, som jeg simpelthen ikke kommer udenom at nævne også, er at der siges at være brugt utroligt mange penge på denne sæson, og jeg synes godt nok ikke filmatiseringen af det er godt. Alt er mørkt og næsten umuligt at se, hvad der foregår i nogle af afsnittene, og jeg ved, at der er behov for en vis stemning i afsnittene, men for at jeg bliver fanget, skal jeg simpelthen kunne se, hvad der sker med de mennesker, som jeg følger, ellers kan det være en smule lige meget.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code