“Geminiderne” af Nanna Foss

Geminiderne

Original titel: Geminiderne
Forfatter: Nanna Foss
Serie: Spektrum
Genre: Science fiction, ungdomsroman
Sider: 655
Forlag: Tellerup
Udkom: 7. november 2015

DUO stjerner III

 

 

 

 

Efterfølgeren til ’Leoniderne’ forsætter hvor den tidligere slap. Vi kommer tilbage til universet med masser af mystik med tidsrejser og hemmeligheder. Denne gang følger vi Pi, og bliver desuden præsenteret for en masse kærlighed.

streg

Resumé

Pi og vennerne forsøger stadig at blive klogere på, hvad der er sket med dem, hvad der kommer til at ske og hvorfor. Hvert spor og begivenhed kan være et spor, som kan hjælpe dem, eller være afgørende for deres overlevelse. Men hele tiden kommer der nye mysterier og hemmeligheder. Så spørgsmålet er, hvem de kan stole på? Især da de møder nogle, som er præcis ligesom dem.

streg

Anmeldelse

’Geminiderne’ fortsætter hvor den første bog slap. Man er stadig forvirret over tidsrejserne, og spændt på hvad der kommer til at ske for gruppen. Starten af bogen, følte jeg, stod meget stille, da jeg ikke syntes at der skete så meget nyt, selvom at gruppen forsøger at finde svar på, hvad der er sket med dem og hvorfor. Jeg kan stadig rigtig godt lide universet, som bliver beskrevet i bogen, og hele dilemaet omkring tidsrejserne og følgerne ved at ændre i fortiden.

I ’Geminiderne’ følger vi Pi, som har problemer med at styre ilden i sine hænder. Dette skaber en masse problemer for hende, og man kan tydeligt mærke de følelser, som styrer hende i bogen, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Det gjorde hende meget menneskelig og realistisk, da hun gennemgår næsten hele følelsesregisteret i bogen. En ting jeg synes var virkelig godt i bogen, var den telepatiske dialog mellem Pi og broderen Noah. Det var simpelthen for morsomt, som de kunne skændes, og jeg kunne tydeligt se det for mig i bogen. Det gjorde at bogen fløj hurtigere afsted, og løftede den til et helt andet niveau.

I slutningen tager bogen et helt nyt tvist som omhandler Alban. Selvom at bogen står lidt stille i starten, kommer der rigtig meget tempo på, lige så snart at bogen rigtig kommer i gang – med en masse nye mysterier og hemmeligheder. Man får ikke særlig mange svar på det, som sker rundt omkring dem. Faktisk kommer der bare mange flere spørgsmål. Dette gør helt sikkert også, at jeg glæder mig til at se, hvad der mere kommer til at ske i serien, og hvem man kommer til at følge næste gang.

Igen kan jeg uden tvivl anbefale ’Spektrum’ serien, hvis man kan lide et univers med masser af tidsrejser og spørgsmålet angående konsekvenserne ved at rejse i tiden, og hvis man ændrer i fortiden. Foruden dette indeholder den også en masse om venskaber, mysterier og ikke mindst kærlighed.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code