“Gileads døtre” af Margaret Atwood

Gileads døtre

Original titel: The Testaments
Forfatter: Margaret Atwood
Oversat af: Lisbeth Møller-Madsen
Genre: Skønlitteratur
Sider: 432
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivelsesdato: 15. november 2019

 

 


Reklame – Tak til Bog & Idé for at sponsere bogen. (Direkte link til bogen her. Læs mere om Margaret Atwood her)

Det var en spændende fortælling med forsættelse til ’The Handmaids Tale’, men alligevel endte jeg med at sidde tilbage med en masse spørgsmål og mangel på en slutning.

streg

Resumé

Femten år efter at June (Offred) trådte ud i det ukendte, møder vi 3 kvinder som bringer historien om Gilead et takt videre. Vi møder den unge Agnes, som skal til at begive sig ud i livet som hustru for en af Gileads spidser, en ung kvinde i Canada hvis liv bliver vendt op og ned, når hun finder ud af sin sande identitet og hendes fortid. Den kendte tante, som gjorde livet surt for mange tjenerinder. Alle giver de deres fortælling om deres liv, og hvad der senere skete med Gilead.

streg

Anmeldelse

Jeg må indrømme, at jeg ikke har set den sidste sæson af ’The Handmaids Tale’ og jeg var i tvivl om, det ville have en betydning. Som udgangspunkt tror jeg det ikke, men da jeg læste bogen, sad jeg tilbage med en masse spørgsmål, så jeg var vildt spændt på, om jeg kunne få mine svar. Og til dette vil jeg sige både ja og nej. Der var få ting, som jeg egentligt fik svar på, men man fik til gengæld et nyt perspektiv, som jeg faktisk ikke havde tænkt over, og jeg synes det var ret fedt. Dog følte jeg, at jeg manglede en del til min slutning, men det kan jo være med vilje.

Vi følger tre kvinder. Jeg var overrasket, da jeg fandt ud af at den ene var tante Lydia. Vi fik et indblik i hendes nuværende tanker og hendes fortid, hvilket jeg synes var en god synsvinkel til at give en forståelse til hendes handlinger og få en forståelse for de valg hun tager. Hun viser nemlig også en medmenneskelig og sympati flere steder både tidligere og i denne bog, hvilket var med til at give et godt indtryk af hende alligevel på trods af fortiden.

De to unge kvinder, vi følger, er begge meget forskellige, hvilket var fedt, at man kunne se, hvilken forskel de forskellige opdagelser har haft af betydning. Det bliver endnu mere interessant, når man finder ud af forbindelsen disse to kvinder har til hinanden. Jeg må indrømme, at jeg fik et bedre indblik af Agnes og synes egentligt rigtig godt om hende, selvom nogle gange blev hendes tro/naivitet for meget for mig, fordi hun får mange oplysninger, og alligevel har hun en del naive udtalelser efterfølgende.

’Gileads døtre’ tog lige en drejning, som jeg ikke havde set komme, men jeg synes det var en god vinkel. Jeg mangler dog alligevel en del information til min slutning, til at jeg nogensinde kan stilles tilfreds. Jeg mangler klare detaljer til nogle ting, og nogle ting bliver simpelthen kørt lidt for let hen over desværre. Jeg ved, at det er svært at give, når forfatteren vælger vidneforklaring osv. til at give os handlingen, og det er fint fundet på, men når der er så meget uafklaret og så meget fortid, så falder det på en måde lidt igennem for mig, fordi jeg er egentligt ikke blevet vildt meget klogere på mange ting. Jeg ville gerne have haft noget mere af handlingen.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code