“Gøglerkongens sværd” af Carina Evytt

Gøglerkongens sværd

Original titel: Gøglerkongens sværd
Forfatter: Carina Evytt
Serie: Dragernes konge
Genre: Fantasy, ungdomsroman
Sider: 461
Forlag: Tellerup
Udkom: 17. oktober 2016

duo 4½

 

 

 

Jeg havde glædet mig meget til at læse fortsættelsen af ’Dragernes konge’, og var meget spændt på, når nu det var af en anden forfatter. Jeg blev overrasket og er meget spændt på mere.

streg

Resumé

Kiri lever et farligt liv sammen med sin bande, som bliver ledt af hende og barndomsvennen Josvai. Hun er kendt for at være landets bedste klatretyv. Derfor bliver hun kontaktet af gøgleren Waris, som har brug for hendes hjælp til en opgave. Hun skal stjæle et sværd fra en fæstning, som bevogtes af de mørke troldmænd. Først skal de have elletroldenes leder Svarts hjælp, som Waris hader og frygter. Opgaven er slet ikke så let, som Kiri i første omgang tror den er.

streg

Anmeldelse

Jeg har glædet mig til at læse ’Gøglerkongens sværd’, lige fra da jeg stoppede med ’Heksejægerens bytte’. Jeg kunne nemlig læse på bagsiden af bogen, at det ikke ville komme til at handle om de samme karakterer fra den første bog, så det var jeg både lidt ked af og spændt på hvordan det så skulle sættes sammen. Derfor tog det mig også lidt tid, at omstille mig på at læse om nogle andre hovedpersoner og lære dem at kende.

Jeg følte, at det var godt, at jeg befandt mig i det samme miljø og verden. Det var fortsat nogle gode beskrivelser på hvor jeg befandt mig, så jeg tydeligt kunne følge med og se billederne for mig. Dette synes jeg var virkelig godt klaret, i forhold til at de var 2 forfattere, men hver forfatter har skrevet hver sin bog. Dette gjorde også at troværdigheden ikke faldt, når jeg læste den ene og så den anden bagefter. Men jeg vil så sige at man tydeligt kunne føle, at man skiftede forfatterstil. Dette viste sig tydeligt, når jeg mødte de forskellige hovedpersoner og måden, jeg hørte deres synspunkter.

Jeg var vild med personerne, som man fik præsenteret i ’Heksejægerens bytte’, men jeg havde det desværre ikke på samme måde med ’Gøglerkongens sværd’. Jeg kunne rigtig godt lide Waris, han var sjov og følsom på samme tid. I starten var jeg meget forvirret over hans baggrund, men eftersom vi lærte ham bedre at kende, forstod jeg ham bedre. Sådan havde jeg det ikke med Kiri, jeg følte hun var meget forvirrende og at jeg aldrig rigtig kom ind på hende. Men jeg vil sige, at jeg glæder mig til at se hendes udvikling, fordi hun ikke lader nogle komme tæt på sig, og så ender det med at hun sårer sin nærmeste. Flere steder i bogen havde jeg lyst til at tage fat i hende og råbe af hende. Derfor glæder jeg mig faktisk til at læse mere om hende i fremtidig fortsættelse, forhåbentligt.

’Heksejægerens bytte’ og ’Gøglerkongens sværd’ var 2 selvstændige bøger, som til sidst på en måde mødes, så derfor er jeg spændt på, hvad fortsættelsen bringer og ikke mindst, hvordan forfatterene har tænkt sig at fortsætte, om det bliver en fælles bog eller hvordan. Jeg har fortsat mange spørgsmål til mange af karakterne og forhistorien og hvad der egentligt er hvad. Det var til tider meget forvirrende, fordi mange af kongerne og andre personer, som man hører om, har de samme navne. Det kunne have været godt med en lille liste, hvor der lige stod hvem personerne var, enten i starten eller slutningen. Men dermed sagt kunne jeg ikke undgå at blive fanget af både ’Heksejægerens bytte’ og ’Gøglerkongens sværd’.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code