“Greys Hvide Verden – sæson 1-6”

Greys sæson 1-6

Original titel: Greys Anatomy season 1-6
Genre: Drama, Tv-serie
Indehold: 35 dvd’er, 4015 minutter
Udgivelse: 25. november 2010
Skuespillere: Ellen Pompeo, Sandra Oh, Justin Chambers.
Filmselskab: Disney

DUO 6 stjerner

Jeg har været stor fan af ’Greys Hvide verden’ lige siden jeg stiftede bekendtskab med den. Serien har simpelthen alt jeg kunne ønske mig;drama, kærlighed, intriger, spænding, sorg og så meget mere! Jeg var underholdt fra første afsnit, og nyder at tilbringe min tid på Seattle Grace Hospitalet og lære disse enestående karakterer at kende.


streg

Resumé

Mød Meredith, Christina, Izzie, George og Alex, som er blevet praktikanter på Seattle Grace Hospitalet. Fra første dag bliver de kastet ud i virkelighedens ulykker, og må være forberedt på lidt af hvert. Spændingen, intrigerne og dramaet er noget af det bedste ved ’Greys hvide verden’. Der sker hele tiden nye forunderlige og uforudsigelige ting, som gør at man er underholdt hele vejen igennem, og stadig tørster efter mere.

’Greys hvide verden’ (Greys Anatomy) er en amerikansk tv-serie, hvor man møder en gruppe af unge kirurgiske praktikanter, sygeplejersker, læger og kirurger på Seattle Grace hospitalet. De overordnede forskellige læger og kirurger fungerer som mentorer for de kirurgiske praktikanter både på hospitalet og privat. De første fem kirurgiske praktikanter vi møder er Meredith Grey, Izzie Stevens, George O’Malley, Christina Yang og Alex Karev, som bliver oplært af Miranda Bailey, som er en af de overordnede kirurger på hospitalet. Hovedpersonerne er dog umiddelbart Meredith Grey og Derek Shepherd, selvom man også får mange af de andres medvirkende historier. Igennem serien følger man de forskellige ansattes liv og dagligdag, mens der opstår forhold, drama og intrigerer på kryds og tværs mellem de ansatte. Navnet på serien stammer oprindeligt fra Henry Gray’s medicinske bog ’Gray’s Anatomy’, og navnet på hovedpersonen Meredith Grey.

streg

Anmeldelse

Denne serie har haft en stor virkning på mig, da den er som en slags trøst, hvis man har det svært eller har mistet nogen. Jeg har lært utrolig meget af denne serie, som f.eks. hvad mange af de medicinske begreber betyder, som har været en stor hjælp for mig. Hvis man f.eks. har meget sygdom i familien, kan den hjælpe en med at tackle det, hjælpe en med at bearbejde det der sker for en selv, og hvad lægerne egentlig mener, når de kommer med deres ”fine” ord, som alle almindelige mennesker ikke forstår.

Fyrene i serien er helt klart også en plus, da mange af dem er vildt hotte. Derek, Mark og Alex er dem jeg finder mest tiltrækkende. Mark og Alex er for det meste ”bad boys”, men de udvikler sig dog til den charmerende og søde fyr i løbet af sæsonerne, og bliver derved mere modne, hvilket er meget forfriskende at se dem fra en helt anden side også. Selvom de mister lidt af deres ”bad boy” image, er de stadig ligeså tiltrækkende, hvis ikke mere.

Jeg elsker specielt dramaerne, intrigerne, karakterernes historier og deres fremragende skuespil. Jeg må ærligt sige, at dette er en af mine yndlingsserier. Man bliver underholdt og optaget af den hele vejen igennem. Der sker hele tiden noget nyt og interessant, som gør at min interesse aldrig har vaklet. Den måde karaktererne udvikler sig igennem serien, er beundringsværdig og imponerende. Jeg elsker at føle mig som en del af det jeg ser, og i dette tilfælde føler jeg mig som det sjette medlem af praktikanterne, selvom jeg sidder og kigger på fra sidelinjen.

Serien byder på en masse rigtig gode skuespillere, som er med til at gøre serien helt unik. Jeg har valgt at tage nogle af de vigtigste og lækreste og beskrive dem, og give information til hvor du ellers som fan kan se dem henne.

Meredith Grey (Ellen Pompeo) er en amerikansk skuespiller og mest kendt fra ’Greys hvide verden’. Hendes gennembrud skete igennem filmen ’Moonlight Mile’ fra 2002, hvor hun blandt andet spiller sammen med Jake Gyllenhaal, Susan Sarandon og Dustin Hoffman. Du kan også opleve hende i film som ’Catch Me If You Can’ fra 2002 og ’Daredevil’ fra 2003. Hendes karakters udvikling gennem serien er mærkbar og inspirerende. Man tvivler aldrig på hende, og med den måde hun lever sig ind i rollen, skal hun nok blive en stor skuespillerinde. Hun har hovedrollen i serien, hvilket gør, at man gør at man kommer helt tæt på hendes forvirrende liv. Hendes hverdag er sindssygt turbulens, og hun har en masse bagage som hun bærer rundt på fra hendes fortid.  Heldigvis har hun dog sine venner og Derek.

Derek Shepherd (Patrick Dempsey) også kendt som McDreamy i ’Greys hvide verden’, er en amerikansk skuespiller og racerkører. Du kan blandt andet opleve ham i film som ’Sweet home Alabama’, ’Enchanted’ (Fortryllet), ’Made of Honor’ (En Ægte Mand) og ’Valentine’s Day’. Vi møder ham allerede i afsnit et, hvor man nærmest besvimer over hans sødme, charme og ikke mindst hvor lækker han er, samt hans perfekte hår. Hans hår er simpelthen nødt til at blive nævnt, da han får så mange komplimenter for det, og så snakker næsten alle på hospitalet om det. Han er desuden med i alle sæsonerne, og er meget troværdig i sin rolle. Hans karakter er sådan lidt som ”the good guy”, men han er stadig hamrende charmerende.

Christina Yang (Sandra Oh) er mest kendt igennem denne serie, men ellers kan man også opleve hende i film som ’Et hus i Toscana’ (Under the Tuscan Sun) og ’Sideways’. Hendes karakter i ’Greys hvide verden’ er så gennemført, og skuespillet er skræmmende flot. I starten er hun en iskold og nærmest en robot-kvinde, da hun på ingen måder viser nogen form for følelser, og kun ønsker at komme til at operere mest muligt og slå alle de andre. Hun er så overbevisende i serien, at jeg ikke kunne tro, på det jeg så, om hende i ekstramaterialet, da hun er helt modsat her. Hun har et stort potentiale, og jeg er sikker på, at hun nok skal komme langt med sin karriere.

Mark Sloan (Eric Dane) også kendt som McSteamy i ’Greys hvide verden’, bliver introduceret i 2. sæson. Han har blandt andet været med i film som ’Marley and Me’, ’Valentine’s Day’ og ’Burlesque’. Han er helt klart en af ”bad boysene” i serien, og er helt uimodståelig. Jeg kan i hvert fald sidde og savle over ham i flere timer. Han tilføjer sin egen form for humor til serien, og det er altid underholdende at se scenerne med ham. Nu er han også den af mændene, som jeg sukker mest efter, og derfor elsker jeg bare de scener han er med i endnu mere.

Miranda Bailey (Chandra Wilson) er amerikansk skuespiller og instruktør. Hun er kendt fra rollen i ’Greys hvide verden’. Derudover er hun også en dygtig sanger og har sunget i mange produktioner. Hendes debut som instruktør skete igennem denne serie, ved afsnit 7 i sjette sæson. Hun instruerede også afsnit 17 i den samme sæson, og femte afsnit i syvende sæson. Før hun begyndte skuespillekarrieren kunne man se hende i teaterstykker på Broadway med blandt andet ’Chicago’. Hendes skuespil er virkelig tankevækkende og gennemført. Hun spiller den overordnede kirurg for praktikanterne i starten af serien, og alle kalder hende ”nazisten”, fordi hun er så benhård og skræmmende. Hendes karakter bliver udsat for umådelig hårde situationer, som selv de bedste ville have svære ved at komme igennem.

Alex Karev (Justin Chambers) er en amerikansk skuespiller og model for Calvin Klein. Desuden har han medvirket i film som ’The Wedding Planner’ og ’The Musketeer’. Han er nok det man vil kalde en lækkerbisken med en lille overraskelse indeni, ligesom med Kinderæg. Han udviser udadtil at han er en hård fyr, der aldrig får følelser for piger, og som bare vil have sex med dem. Men når man først får brudt facaden ned, opdager man, at han egentlig er en super sød og oprigtig fyr. Jeg sidder tit med sommerfugle i maven, når han viser sig fra sin allermest charmerende og søde side. Justin fører så utrolig meget personlighed til rollen, og man får simpelthen smerter i hjertet over hvad han må igennem og har været igennem.

Lexie Grey (Chyler Leigh) møder vi først i 3. sæson. Hun spiller Meredith halvlillesøster. Du kan blandt andet opleve hende i ’Not Another Teen Movie’, hvor hun har hovedrollen. Jeg sidder stadig tilbage med dyb respekt for hendes skuespil. Den måde hun spiller hendes karakter på er så betagende og virker så virkeligt! Den første gang vi møder hende i ’Grey hvide verden’ er på Joe’s bar, hvor hun møder Derek Shepherd. Senere viser det sig så, at hun er faktisk er Merediths halvsøster.

Ekstramateriale

Boksen indeholder utrolig meget ekstramateriale, som du kan se frem til at se. Det er virkelig fyldestgørende, spændende og interessant at se! Alle sæsoner indeholder nogle scener, som ikke er med i serien, og er blevet klippet fra, som egentlig er rigtig fede at se, men ikke er så væsentlige.

Sæson 1

Her kan du blandt andet se hvordan hver sæson eller afsnit starter. Alle de medvirkende mødes og samles rundt om et bord, hvorefter de begynder at læse manuskriptet op. Det er virkelig interessant at se og rigtig godt at have med.

Sæson 2 part 1

Her får du en rundvisning på hospitalet af selveste James Pickens, Jr., som i serien spiller chef på Seattle Grace hospitalet som Dr. Webber. Vi får også lov til at se Dr. Bailey fra hendes bløde side, og opleve hvordan hun er i det virkelige liv. Hun fortæller bl.a. hvilke nogle egenskaber hun har tilfælles med sin karakter. Derudover får fans besvaret nogle af deres mange spørgsmål til Kate Walsh (Addison Mongomery), Justin Chambers (Alev Karev) og James Pickens, Jr. (Chef Webber).

Sæson 2 part 2

Da der opstår en unik og sprængfarlig situation i denne del, hvor en mand har fået skudt en bazooka ind i brystet, står hospitalet overfor en livstruende situation. Da bomben sprænger i hånden på en bombespecialist, bliver han omdannet til en slags lyserød dis. Hvordan det er lavet, både med eksplosionen og den lyserøde dis, vises i ekstramaterialet. Det er utrolig godt lavet, og vildt at se hvordan de har fået det hele til at hænge sammen, så det kom til at se så virkeligt ud som muligt. Derudover indeholder boksen også et talk show afsnit med Jimmi Kimmel, hvor vi først møder Katherine Heigl (Izzie Stevens). Da værten bliver ”bidt” af en slange, bliver han kørt til hospitalet, hvor han efterfølgende møder James Pickens, Jr., og senere kommer Chandra Wilson (Dr. Bailey) også ind på hans stue. Det er lidt sjovt at se dem fra en anden vinkel, selvom de kommer ind på stuen som læger.

Sæson 3

Sæson 3 indeholder utrolig meget ekstramateriale, som er virkelig lærerigt og spændende at se. Jeg fik besvaret nogle af mine spørgsmål ved at se det, hvilket var dejligt tilfredsstillende.

Her er man så heldig at få lov til at komme på ”stuegang” med Patrick Dempsey. Men jeg ville nok ikke kalde det stuegang, da man ser en helt anden side af ham, og derudover vil jeg ikke rigtig kalde det en ”stuegang”. I stedet ser man ham i hans andet element: som racerkører. Det er nu alligevel skræmmende at se ham i en racerbil, da man frygter, at han kan ved et uheld kan køre galt, og samtidig virkelig underligt, fordi man ikke er vant til at se ham i denne stil.

Du kan også se det som bliver kaldet ”Nuancer af Grey – på tomandshånd med Ellen Pompeo”. Nogle af dem fra settet beskriver hvor dygtig en skuespiller hun er, og hvor meget hun egentlig tilføjer serien. Hun bliver kastet ud i nogle ting, som normalt kan være svær at relatere til, fordi man ikke selv har oplevet det, blandt andet med hvor hun er død, men vågner op til live igen. Hun valgte også i forbindelse med at hun skulle falde ned i noget vand, at hun selv ville gøre det, selvom de havde fundet en stuntperson til at gøre det. Det var dog ikke i virkeligheden vand hun faldt ned på, men i stedet en madras. Jeg synes dette var noget af det bedste ekstramateriale, da hun jo er hovedpersonen, og desuden er en spændende person.

”Recept på succes – den ukendte kvinde afsløres” handler om at man ser hvem kvinden er, som har fået sit ansigt smadret efter at have ligget under et rør ved en færgeulykke. Man ser hvordan hendes maske, som hun har bærer ovenpå hendes rigtige ansigt bliver lavet, og hvor meget tid det egentlig kræver hver evig eneste gang hun skal have den på. Masken er super godt lavet, og ser meget virkelig ud.

Sidst men ikke mindst, ser man også nogle af de medvirkendes yndlingsscener og sjove fraklip fra denne sæson.

Sæson 4

Man får en præsentation af de to nye kirurger og en ny sygeplejerske. Derudover møder man Patrick og Eric, som egentlig mest går og snakker og hygger sig. De er gode venner i virkeligheden, og alle er bare helt vilde med dem. De bruger faktisk længere tid på hår og make-up end pigerne, hvilket de har det meget sjovt med. Man ser også nogle af de medvirkendes yndlingsscener i dette ekstramateriale og sjove fraklip fra sæsonen.

Til sidst bliver Greys hvide verden fortalt i en meget kort version af alt det der sker. Det er utroligt sjovt, både fordi det går så hurtigt, men stemmen der fortæller, snakker også rigtig underligt og spøjst. Han bliver ved at gentage sig selv, hver gang der dukker en ny person op. Han siger nemlig: ”She’s hot” eller ”He’s hot” gang på gang, og man kan ikke gøre andet end at sidde og smile. Man skal nok se det, før man helt forstår, hvad jeg mener.

Sæson 5

I sæson 5 når serien op på afsnit nr. 100. Her i ekstramaterialet er det selvfølgelig også noget som der bliver nødt til at være lidt om. De har valgt at kalde det ekstramateriale, der er om dette afsnit for: ”Afsnit 100 – beretninger fra operationsstuen”. Man ser alle de overvejelser de har haft omkring dette afsnit, hvor specielt det skulle være, og hvordan de bedst muligt kunne tilfredsstille og takke deres fans. Kirken som de bruger i det afsnit, er faktisk en rigtig kirke, og tog dem lang tid at finde. De var ude at se på omkring 100 forskellige.

”Sendt fra himlen – Denny Duquette” er ekstramateriale om Denny, hvordan han blev til, og at han bliver ved med at komme tilbage. Det tog rigtig lang tid at finde den perfekte person til rollen, og det var egentlig kun meningen, at han skulle være med i 6 afsnit. Dette blev dog ændret, da kemien mellem Denny og Izzie var så stor, og fordi fansene var så vilde med ham. Jeg synes, at han er meget nuttet, og mens han sidder foran kameraet føles det som om han sidder og snakker med en selv.

Sæson 6

Her kommer man tæt på livet af Chandra Wilson’s karriere indenfor teater, skuespil og instruktør. Hun gør et fantastisk arbejde, og vandt også en pris for hendes instruering af de to afsnit i ’Greys hvide verden’. Selvom hun er ved at være blandt nogle af de mest anerkendte skuespillerinder, så har hun stadig tid til hendes fans, og besøge hendes kollegaer på teateret, hvor det hele egentlig startede for hende. Derudover indeholder disken også sjove fraklip, som jo altid er underholdende at se. 

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code