“Grib mig” af Ginger Scott

Grib mig

Original titel: This is falling 
Forfatter: Ginger Scott
Serie: Mcconnell
Genre: Kærlighedsbog
Sider: 300
Forlag: Palatium Books
Udgivelsesdato: 29. september 2019

5,5 DUO

 

 

 


Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret.

En sød kærlighedshistorie, som handler om at starte forfra. Den eneste ting, som jeg synes trak ned, var at vores to hovedpersoner blev en smule for ungdommelige efter min smag.

streg

Resumé

Rowe har i 2 år og 3 måneder været fanget i sit eget hjem, hvor hun har været en skygge af sig selv og på ingen måde levet livet, som det skal leves. Nu er hun begyndt på college og flyttet mange kilometer hjemmefra. Allerede første dag møder hun Nate, som er skolens baseballstjerne. Han lægger mærke til hende lige fra starten og vil gøre alt for at lære hende at kende. Men kan Rowe give slip på fortiden og bevæge sig fremad og lære at være tæt på nogen?

streg

Anmeldelse

Lige da jeg læste bagsideteksten for bogen, vidste jeg, at jeg skulle læse bogen. Jeg har tidligere læst en af Ginger Scotts bøger, og glædede mig derfor helt vildt til at læse ’Grib mig’. Så mine forventninger var også sat en smule højt. Det gik rigtig hurtigt med at læse bogen. Det er et let genkendeligt univers, som er nemt at komme ind i. Menneskerne er nemme at komme ind på og holde af, og man bliver hurtigt revet med at stemningen, som er feel good kærlighed, der alligevel indeholder en dybere historie om sorg, og det at starte forfra.

Personerne, vi møder, er meget letgenkendelige fra andre college/ungdomsbøger, som omhandler lidt det samme. Vi har den sky pige, der har oplevet noget forfærdeligt, og som har svært ved at åbne op, og den lækre sportsstjerne, som egentligt er en rigtig sød fyr, og de bliver hurtigt forelsket i hinanden, men skal lige overkomme nogle ting for rigtigt at kunne finde hinanden. Jeg kan rigtig godt lide historien, og personerne havde jeg heller ikke noget i mod. Det eneste, jeg synes, var at både Rowe og Nate virkede meget ungdommelige af, hvad jeg er vant til at læse i forhold til unge mennesker, som er startet på college. For mig virkede de lidt mere High School agtige, hvor til gengæld synes jeg Ty og Cass ramte mine forestillinger om unge i college lidt bedre, dog skal det siges, at Ty jo også er ældre.

Men Ty og Cass er to personer, som jeg glæder mig til at læse mere om i den næste bog, som jeg håber bliver oversat til dansk, da jeg godt kan lide stemningen og skrivemetoden i Ginger Scotts bøger. En ting, som virkelig var fedt, var de små ”pranks” som Rowe, Nate, Cass og Ty bruger mod hinanden på kryds og tværs.

’Grib mig’ var en sød og let læseoplevelse, som lige faldt på det hele rigtige sted for mig, og det eneste, som trækker ned i stjernerne, er simpelthen at vores hovedpersoner havde et for ungdommelig vibe over sig. Ellers indeholder den mange af tingene, som jeg elsker, en sød forelskelse, sex, en sørgelig fortid og en start på noget nyt, hvor man kan se at hovedpersonerne udvikler sig og finder sig selv igen.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code