“Hades” af Alexandra Adornetto

Hades


Titel: Hades
Original titel: Hades
Forfatter: Alexandra Adornetto
Oversat af: Nete Harsberg
Udkom:  15/2 -2012
Sider: 393
Forlag: Politikken


DUO stjerner 4

 

 

 

 ”Hades” er efterfølgeren til ”Halo” som handler om englen Beth og menneskedrengen Xaviers uovervindelig kærlighed. ”Hades” er fuld af spænding, og jeg må virkelig indrømme at jeg havde svært ved at slippe bogen til tider

streg

Resumé

Beth bliver en aften, lokket op bag på en motorcykel af dæmonen Jake, og ude af stand til at gøre noget, bliver hun kørt direkte til Helvede. Jake er fast besluttet på at Beth skal være hans dronning, men Beth er ikke ligefrem enig med ham. I Helvede har Beth dog en smule svært ved ikke at tiltrække opmærksomhed, og selvom hun hviler under Jakes beskyttelse, kan han intet gøre for at redde hende fra Lucifer – Herskeren af Helvede.

streg

Anmeldelse

Efter at have læst hvad ”Hades” hanlede om, kunne jeg slet ikke vente med at begynde. Jeg har altid syntes at der var for meget sukkersødt kærlighed i ”Halo”, så jeg glædede mig meget til at læse noget andet denne gang. Selvfølgelig er det ikke en dårlig ting med alt den kærlighed, men som jeg har skrevet i anmeldelsen af ”Halo” synes jeg at Beth, og Xaviers kærlighed er meget urealistisk, så handlingen i denne bog lød utrolig spændende i mine ører.

En af de små ting ved bogen, som glædede mig rigtig meget, var i starten af bogen, hvor Beths veninder konfrontere hende, og fortælle at de synes hun har et ’usundt’ forhold til Xavier – hun ved hvad han laver lige i øjeblikket, hvad han skal senere, og hvornår de helt præcis skal ses igen – Det at andre personer i bogen reagerede på deres ’usunde’ forhold, gjorde mig egentlig rigtig glad, for det viser bare at forfatteren godt er klar over hvad hun skriver, og det er fuldt bevist at Beth og Xaviers kærlighed er så stærk som den er.

Beth bliver bortført til Helvede allerede ret tideligt i bogen, hvilket betyder at vi som læser, møder en helt ny verden. Det var meget spændende at læse om hvordan Helvede bliver beskrevet, og meget af det, var lidt som jeg selv havde forstillet mig – dæmoner der torturere fortabte sjæle – men på den anden side var der også mange overraskelser, som natklubber hvor dæmonerne fester natten lang, og hoteller hvor blandet andet Beth kommer til at bo. Det var meget anderledes, at læse om Beths oplevelser i Helvede, og selvom hun hele vejen igennem savner Xavier utrolig meget, var det faktisk ikke så slemt som jeg havde forventet. I forhold til ”Halo” nævner Beth ikke Xavier hele tiden, og det har kun gjort bogen bedre i efter min mening.

Ligesom i ”Halo” er bogen skrevet i et godt og flydende sprog.  Alexandra Adornetto har igen gjort et godt stykke arbejde, og jeg glæder mig meget til at læse den sidste bog i Halo-serien.

Hvis man har læst ”Halo” og elskede den, ville man uden tvivl også være helt vild med 2’eren, som efter min mening er bedre. Hvis man på den anden side gav op efter ”Halo” vil jeg alligevel anbefalede at give ”Hades” en chance – det fortjener den.

streg

Mathilde DUO

Skrevet af Mathilde Alfang


1 thought on ““Hades” af Alexandra Adornetto

  1. Lyder som om den er meget anderledes end Halo 🙂
    Virkelig fedt, da man virkelig trænger til der skal ske et eller andet stort og spændende … Tror jeg vil prøve at læse den 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code