“Hævnens sødme” af Lara Adrian

Hævnens sødme

Originaltitel: Midnight Awakening
Serie: Midnight Breed
Forfatter: Lara Adrian
Forlag: Tellerup
Genre: Fantasy, serie
Sider: 428
Udgivelsesdato: 14. maj 2015
Oversat af: Sara Feddersen Thomsen

5,5 DUO

 

 

Jeg har været særlig spændt på at læse ’Hævnens sødme’, fordi jeg rigtig gerne ville lære mere om de to karakterer, der har hovedrollerne i denne bog. Nu er jeg bare blevet endnu mere ivrig efter at læse videre i serien.

streg

Resumé

Da Elise mister sin søn, kaster hun sig ud i et blodigt hævntogt. Men at være tilbage i menneskers verden, hvor hun kan høre alle onde tanker de går rundt med, tager hårdt på hende psykisk. En dag opsnapper hun en vigtig pakke til de lovløses leder, Marek, og pludselig befinder hun sig i høj fare. Mod alle odds får hun hjælp af den følelseskolde vampyrkriger Tegan, som dog har sine egne problemer at slås med. Vil de kunne ligge fortiden sorger på hylden, og finde en smule glæde igen sammen, eller vil det bare give dem endnu mere smerte?

streg

Anmeldelse

Det tog mig en dags tid at læse ’Hævnens sødme’, og det var meget lidt jeg ellers beskæftigede mig med, da jeg simpelthen var så optaget af bogens univers. Der er action fra første side og helt hen til den sidste, hvilket bare gjorde det umuligt for mig, at ligge bogen fra mig, da jeg først fik den åbnet.

Elise har oplevet mere sorg på fem år, end de fleste oplever i løbet af et helt liv. Hun er opsat på at få hævn over sin søn, som endte med at blive lovløs, fordi han fik stoffet blodrød. Hun har en evne, som gør det svært at befinde sig for længe i menneskernes verden, da alle de dårlige og onde tanker de går rundt med, kan hun høre. Alligevel gør hun alt hvad hun kan i kampen mod de lovløse.

Tegan bærer rundt på en sorg, som har gjort ham til den følelseskolde vampyrkriger, som alle kender ham som. For 500 år siden mistede han sin racemager til de lovløse, og har lige siden forsøgt at udrydde dem. Han er en enespænder og ønsker at være alene. Men da Elise kommer ind i hans liv, får han svære og svære ved at holde facaden oppe.

Jeg følte rigtig hurtig med både Elise og Tegan, fordi jeg selv har prøvet at miste, og ved hvordan det er. Derfor var det også meget let at identificere sig med deres smerte, og det de går igennem. Derudover havde jeg bare et inderligt ønske, at de igen ville blive lykkelige.

Den næste bog handler om Rio, og efter alt det han har gået igennem, både smertemæssigt men også det svigt han har oplevet, tænker jeg at det bliver en utrolig interessant at læse den. Jeg ved ikke hvad titlen er endnu, eller hvornår den udkommer, men jeg kan i hvert fald næsten ikke vente! Igen kan jeg kun varmt anbefale andre at komme i gang med ’Midnight Breed’-serien.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code