“Halve sandheder” af Carey Heywood

halve sandheder

Originaltitel: Half Truths
Forfatter: Carey Heywoord
Serie: Carolineserien
Oversat af: Camilla Enkjær Laursen

Genre: Ungdomsbog

Sider: 274
Forlag: Palatium Books
Udgivelsesdato: 15. december 2018

 

 

 

Tak til Palatium books for anmeldereksemplaret

’Halve sandheder’ var en bog, der rørte mig dybt, og som jeg ikke lige glemmer foreløbig. Jeg glæder mig til at læse mere af Carey Heywood.

streg

Resumé

Den populære modeblogger Lindsay lever af sin blog og alle de følgere hun har. En dag kommenterer en af hendes tidligere veninder fra High School på et af opslagene, at hun glæder sig til at se hende til deres 10års jubilæum, og Lindsay står nu i ret stort dilemma. Men måske kan en af hendes online veninder hjælpe hende, da hendes bror er personlig træner, og Lindsay vil gerne vise, at hun er en anden pige, end hun var i High School. Men kan hun nå det?

streg

Anmeldelse

Jeg var både nervøs og spændt på at læse ’Halve sandheder’, da ’En skønne dag’ ikke levede helt op til de høje forventninger jeg havde, og kom til at virke lidt kedelig i den sidste halvdel. Det var dog langt fra tilfældet med ’Halve sandheder’, som var lige det, jeg havde brug, og indeholdte en virkelig hjerteskærende og dog sød historie.

Det var hurtigt klart for mig, at Lindsay bar rundt på nogle ar fra fortiden, og det var kun i små bidder, at det blev afsløret, hvad der var sket. Mit hjerte blødte lidt for hende, da jeg endelig fik alle brikkerne. Hendes personlige træner Luke har også lidt bagage i ryksækken, men ikke helt så meget, som Lindsay bærer rundt på. Det har begge formet dem på forskellige måder, hvor Lindsay er meget isoleret og indelukket, og Luke har en stærk beskyttertrang overfor dem, han holder af.

Historien gjorde stort indtryk på mig, da Lindsay har store mindreværdskomplekser, som gør, at hun kommer til at leve på en løgn. Men hendes angst, som skyldes det, der er sket i fortiden, er til at mærke og føle på. Generelt synes jeg, at det er nogle virkelig gode beskrivelser af både Lindsay og Lukes følelser, og de fremstår meget ægte.

Vi får også et par gensyn med Clay og Courtney, og det var hyggeligt at møde dem igen, selvom de faldt meget i baggrunden, med alt det andet der skete i ’Halve sandheder’. Hvis du gik lidt i stå på grund af den første bog, bliver du nødt til at give denne bog en chance, da historien virkelig gør indtryk. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg læser den.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code