“Halvvejs fortabt” af Sally Green

Halvvejs fortabt

Original titel: Half Lost
Serie: Half Life
Forfatter: Sally Green
Forlag: Carlsen
Genre: Fantasy, serie, ungdomsbog
Sider: 418
Oversætter: Kim Langer
Udgivelsesdato: 29. august 2016

DUO stjerner III

 

 

 

 

Så er afslutningen på ’Half Life’ her endelig! Det var rigtig dejligt at få svar på de sidste spørgsmål og få samlet de sidste tråde.

streg

Resumé

Nathan er stærkere end nogensinde før og fyldt op med vrede og en hævntørst uden lige. Dette påvirker dog hans forstand i sådan en grad, at han er ved at blive vanvittig. For at redde Forbundet fra at blive udslettet, bliver han nødt til at blive deres stærkeste våben – endnu stærkere end hans far var. Mens krigen er i fuld gang, brænder tørsten efter at hævne sig på Annalise sig større og større, men samtidig må han sørge for at holde fokus på det endelige mål.

streg

Anmeldelse

Denne dag har jeg godt nok ventet på! Dagen hvor jeg endelig skulle finde ud af hvordan Nathan historie ville ende. Og sikke en afslutning! Jeg sad tilbage med et sønderknust hjerte og samtidig et håb om en bedre fremtid for Nathan, som har oplevet så meget i sit ellers korte liv indtil videre. Det meste af denne bog foregår mens han er 17 år, og det er altså godt nok en ung alder, at have været udsat for alt det, som han har været igennem.

Uden at ville afsløre for meget, endte jeg med at sidde med en følelse af uretfærdighed. Jeg havde virkelig håbet på en bedre afslutning for Nathan, især med tanke på alt det han har mistet undervejs i denne serie. Jeg syntes virkelig han havde fortjent en mere lykkelig slutning, end det der var tilfældet, men samtidig er det nok dét, som gør at jeg ikke lige med det samme vil glemme denne bog – som jeg dog tvivler på vil ske.

Den er både grusom, sjov og har også en portion humor med indover. Jeg er virkelig kommet til at holde af Nathan, på trods af at jeg lige skulle vænne mig til, at han var biseksuel, og ender med at have et forhold til en fyr. Men det var samtidig også fedt at få den nye vinkel i en bog, da jeg meget sjælendt læser bøger, hvor man er til sit eget køn.

Det er både med sorg og glæde, at jeg ligger ’Half Life’-serien på hylden, hvor den vil pynte utrolig flot med de forsider. Det er nok nogle bøger, som jeg vender tilbage til en dag, men indtil videre skal jeg lige have tid til at tænke lidt mere over, hvad ’Halvvejs fortabt’ gjorde for mig, og hvad jeg lærte af den. Dette er helt klart en serie, jeg kan anbefale til andre – også til piger, på trods af at hovedpersonen og synsvinklen er fra en drengs side.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code