Serie: W.I.T.C.H.
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Genre: Ungdomsbog, fantasy
Sider: 124
Forlag: Alvilda
Udgivelsesdato: 7. juni 2018

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret.
Resumé
Taranee har en aftale med sin bror, men da han brænder hende af, bliver hun så vred, at hun siger til ham, at hun aldrig ønsker at se ham igen. Hun fortryder dog hurtigt sine vrede ord, men er bange for, at det er for sent. Da han dagen efter forsvinder, ved hun, at der er noget helt galt – det er en sag for W.I.T.C.H.
Anmeldelse
’Havets ild’ var en bog, der gav lidt stof til eftertanke, fordi den virkelig viser, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig, selv når man er vred på en person. Ligesom jeg selv ville have gjort, hvis jeg havde været i samme sted som Taranee, ville jeg have fortrudt mit vredesudbrud bagefter.
Hun er dog ret dramatisk, da hendes bror endelig dukker op til deres aftale, der havde jeg lidt svært ved at følge hende. Der går dog ikke lang tid, før hun fortryder, og forsøger at gøre det godt igen, da hun også ved, hvor farligt ønsker kan være, og hun jo elsker sin bror inderst inde.
Da broderen forsvinder går hun også i panik, og sammen med hendes veninder prøver de at finde ud af, hvad der er sket med ham. De begiver sig afsted for at redde ham, og samtidig bliver deres venskab sat på prøve. En spændende og intens bog.
Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen