“Hazel Wood” af Melissa Albert

Hazel wood

Original titel: Hazel Wood
Forfatter: Melissa Albert
Oversat af: Birgit Fuglsang og Lisette Agerbo Holm
Genre: Fantasy
Sider: 400
Forlag: CarlsenPuls
Udgivelsesdato: 20. februar 2018

duo 4½

 

 

 

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplaret.

Jeg har aldrig læst ‘Alice i Wonderland’ eller rigtig set filmen, fordi det på en måde ikke sagde mig så meget. Jeg må så sige, at ’Hazel Wood’ var fyldt med spænding, og jeg følte ikke historien stod stille et øjeblik, men jeg er en smule forvirret.

streg

Resumé

Den 17-årige Alice og hendes mor, Ella, har altid været på flugt, og levet deres liv et sted af gangen. En dag får Alices mor besked om, at mormoren er død, og hun fortæller Alice, at de nu er frie, og at hun skal holde sig væk fra Hazel Wood, mormorens gods. En dag ændres Alices liv dog brat, da Ella bliver bortført af et væsen, som hævder at være fra Hinterland – en verden fra mormorens historier. Alice må nu gøre alt hvad hun kan, for at finde sin mor, også selvom det er lige præcis det, hun ikke må.

streg

Anmeldelse

Jeg har aldrig før læst historien om Alice i Wonderland. Jeg har set filmen, men blev aldrig rigtig fanget. Men da jeg så ’Hazel Wood’, og den omtale den har fået på engelsk, tænkte jeg, at jeg ville prøve at læse en bog i universet, og se hvad jeg synes om det, fordi der var bare noget ved ’Hazel Wood’, som fangede min interesse. Jeg sørgede for, at holde mine forventninger lidt nede, fordi jeg ikke helt vidste, hvad jeg gik ind til, og om jeg overhovedet ville kunne lide det. Jeg må indrømme, at jeg var en smule forvirret hele vejen igennem, og jeg er bange for, at jeg aldrig rigtig faldt helt ind i historien på grund af det, og fordi der simpelthen skete så meget og nogle gange oveni hinanden.

Jeg kunne nu godt lide, at der var et flow i historie, og at den egentligt aldrig rigtig stod stille, og det var heller ikke fordi, at det var svært at føle hovedpersonen, da jeg faktisk godt kunne lide Alice, og også havde medlidenhed med hende i perioder, og bare gerne ville give hende et kram og noget støtte gennem rejsen, fordi hun virkede til at have behov for det. Men det som gjorde mig forvirret, var at jeg syntes der skete mange mærkelige ting, som jeg blev forvirret over. Jeg ved, at det var meningen med bogen og historien, men tror jeg simpelthen ikke, at det fungerer så godt for mig desværre.

Men jeg kunne til gengæld godt lide Alice’s historie, og selve hovedpersonen Alice. Jeg kunne også rigtig godt lide hendes rejsepartner et godt stykke af vejen. Jeg var bare lidt ked af, at de ikke kunne få lov til at komme hele vejen igennem. Jeg tror, at for dem, som var vild med historien ’Alice i Wonderland’ eller lignende historier, så er ’Hazel Wood’ virkelig noget for dem, fordi det er en fin Alice historie med et par andre pust og twist. ’Hazel Wood’ er også en bog for dem, som rigtig godt kan lide et fantasyunivers, hvor der sker noget, og ikke er bange for at læse nogle ting, som ikke giver mening, men som kan give mening for dem.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code