“Heaven” af Alexandra Adornetto

heaven


Titel: Heaven
Original titel: Heaven
Forfatter: Alexandra Adornetto
Genre: Ungdomsbog

Oversat af: Nete Harsberg
Udkom:  15/2 -2012
Sider: 390
Forlag: Politikens forlag

duo 4½

 

“Heaven! er den tredje og sidste bog i Halo-serien. Efter at have læst ’Hades’ glædede jeg mig utrolig meget til “Heaven”, på trods af jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle forvente – jeg kan dog love for at bogen overrasker meget!

streg

Resumé

Beth og Xaviers kærlighed har overlevet flere udfordringer både fra engle og dæmoner. Beth er blevet kidnappet til helvede og vendt tilbage igen, og både Beth og Xavier føler at de kan klare hvad som helst nu. Derfor beslutter de sig at begå den største synd af alle – nemlig at gifte sig!
Nu er de tvunget til at skjule sig blandt almindelige mennesker, for at undgå at Beth bliver sendt tilbage til himlen – men det skal vise sig at blive noget nær umuligt.

streg

Anmeldelse

”Heaven” blæste mig fuldkommen omkuld! Jeg havde slet ikke forventet at bogen ville være så fantastisk som den er – hold da op, sikke en bog!
Allerede fra første side er der fuld fart frem, og Beth og Xavier er på flugt, både fra hævnfulde dæmoner, men også fra englene som vil have Beth tilbage til himlen.
Der sker så meget hele tiden, og som læser kan man slet ikke slippe bogen igen, når først man er begyndt på den.

Én af de ting som jeg elskede mest ved bogen, er Beths udvikling. Man kan virkelig mærke en stor forandring i forhold til ’Halo’, hvor Beth er mere engel end menneske, i ”Heaven” virker hun langt mere menneskelig, både omkring hendes opførelse, men også på den måde hun tænker, handler og taler. Dette har Alexandra Adornetto virkelig forstået at ramme perfekt, og jeg er utrolig imponeret over hendes arbejde med serien.

Det eneste negative jeg kan sige med bogen, er at slutningen var lidt forhastet. Jeg vil ønske at den måske var 20 sider længere, eller der var en epilog så man lige fik følesen af ’at nu slutter det’. Den følelse fik jeg ikke, og jeg var ikke helt glad for hvordan det sluttede.

Hvis man går og mangler en serie, med masser af kærlighed, action, spænding og drama, er Halo-serien helt klart den man skal i gang med. Og hvis man gav op efter Halo, på grund af alt den sukkersøde kærlighed, kan man roligt tage serien op igen, for de andre bøger redder den!

streg

Mathilde DUO

Skrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code