“Held og lykke” af Kate Clayborn

Held og lykke

Originaltitel: Best of Luck
Forfatter: Kate Clayborn
Genre: Kærlighedsroman
Oversat af: Sarah Louise Pedersen
Sider: 314
Forlag: Flamingo
Udgivelsesdato: 26. marts 2020
DUO stjerner III

 

 

 


Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

Afslutningen på historien om de tre bedsteveninder, der vandt en million sammen, er nu kommet til en ende, og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre slutning.

streg

Resumé

Da Greer vinder i lotto ved hun, hvad pengene skal bruges på. Hun kan langt og længe få sin drøm opfyldt om at tage en uddannelse. Endelig kan hun bevise både overfor sig selv og sin overbeskyttende familie, at hun kan stå på sine egne ben. Da hun er tæt på at være færdig, viser det sig dog, at hun mangler at fuldføre et kursus, og hun må bede om hjælp ved sin venindes bror, der er fotograf. Men han bærer også rundt på tunge ting og er aldrig det samme sted i særlig lang tid, men de indgår en alligevel en aftale.

streg

Anmeldelse

Jeg var ret vild med historien i ’Held og lykke’, fordi den bragte mange følelser frem hos mig. Det kom både fra den baggrund Greer har med en svær opvækst, hvor hun er gået glip af mange ting, men også Alex, som er Kits bror, bærer rundt på en masse bagage. Jeg kom i hvert fald til hurtigt at holde af dem begge to.

Greer kæmper virkelig for at komme i mål med sine drømme, og da hun gerne vil overbevise sin familie om, at hun kan stå på sine egne ben, og derfor heller ikke har lyst til at bede om hjælp, så det er rigtig svært for hende, at bede Alex hjælpe sig. Alex har dog også sit at slås med, så det er også svært for ham at være til hjælp, når han har sine egen dæmoner at kæmpe med.

Jeg kan godt lide, at der er skift mellem hvert kapitel, hvor man skifter mellem at følge Greer og Alex, hvilket gjorde det lettere for mig at komme tæt ind på dem hver især. På den måde kunne jeg også hele tiden vide, hvad der foregik oveni hovedet på dem i de situationer, de kom ud i. Jeg synes også, at der var noget lærerigt ved denne bog, fordi der bliver fokuseret meget på, hvordan man tager skarpe billeder, og det var fint, at det var i fokus sammen med de lidt tungere emner.

Det er virkelig en fin afslutning på denne kærlighedsserie, som har været lidt atypisk fra andre bøger i samme genre, fordi der er en del nørderi til stede, men det synes jeg kun har været fedt! Glæd dig til en god, hyggelig og dyb afslutning på en fed serie.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code