“Helenas hemmelighed” af Lucinda Riley

Helenas hemmelighed

Originaltitel: The Olive Tree
Forfatter: Lucinda Riley
Oversat af: Ulla Lauridsen

Genre: Skønlitteratur

Sider: 461
Forlag: Cicero
Udgivelsesdato: 9. maj 2019
DUO stjerner III

 

 

 

Tak til Cicero for anmeldereksemplaret.

Lucinda Riley imponerer mig stadig med sin måde at lokke mig ind i sine historier på. Selvom hendes bøger er til den store side, tager det mig aldrig lang tid at læse dem, hvilket også var tilfældet med ’Helenas hemmelighed’.

streg

Resumé

Der er gået 24 år siden at Helena sidst tilbragte en helt fantastisk ferie på Cypern, hvor hun havde sin første forelskelse. Nu er hun tilbage, efter hun har arvet huset Pandora efter sin gudfar, og denne gang har hun sin familie med, som skal tilbringe sommeren der. Men da hun vender tilbage, indser hun, at den smukke facade gemmer på mange hemmeligheder, som hun har skjult for sin mand og søn, og hun ved ikke, hvor længe hun kan bevare hemmeligheden længere, selvom sandheden vil ødelægge alt.

streg

Anmeldelse

Jeg skulle lige ind i historien, før siderne rigtig begyndte at flyve afsted. Det holdt mig virkelig klistert til siderne, at jeg vidste, at der var en hemmelighed, der på et tidspunkt ville blive afsløret. Jeg skulle lige finde ud af i starten, hvordan bogen var bygget op, men efter det gik det som en leg. Vi skifter mellem at følge Helenas synsvinkel og hendes søn Alex, hvor hans del er meget dagbogsskriverier.

Det var rigtig fint, at der var det skift i fortællervinklen og måde at gøre det på, da det gjorde tempoet hurtigere. Jeg var virkelig spændt på at opdage Helenas hemmelighed, fordi hun selv gav udtryk for, at hvis den kom frem, ville den være altødelæggende for hende. Og det var virkelig også noget af en hemmelighed hun gemte på!

Karaktererne der optræder i historien er vildt forskellige, og det gjorde det også let at holde styr på dem. Helena er en utrolig smuk kvinde, som ikke rigtig lider af at hun bliver ældre. Alex er lidt en skæv type med en stor personlighed og lidt af en nørd, og selvom han er træt af sine søskende i perioder, er det tydeligt at han holder meget af dem.

I løbet af bogen møder vi en hel flok af mennesker og personligheder, men det var meget let at holde dem adskilt, fordi de var så forskellige. Jeg synes kun at de berigede historien, og jeg fulgte dem meget nøje for at se, hvordan deres historie ville ende. Jeg synes ’Helenas hemmelighed’ var en virkelig god bog med en spændende og hyggelig historie, som var enormt godt skrevet. Hvis man er fan af Lucinda Riley, er det her bestemt også en bog, man skal læse.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code