“Hilsen fra Båstad” af Jenny Fagerlund

hilsen

Original titel: ed hälsning från Båstad
Forfatter: Jenny Fagerlund
Oversat af: Rane Rørdam Knudsen
Genre: Skønlitteratur
Sider: 259
Forlag: Palatium Books
Udgivelsesdato: 12. juli 2019

duo 4½

 

 


Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret.

’Hilsen fra Båstad’ var en lærerig oplevelse og helt perfekt her til sommermånederne.
streg

Resumé

Linda har fået drømmejobbet på et af Europas førende livstilmagasiner, så nu kan hun endelig forlade Stockholm og hendes konkurrerende kollegaer og begynde det smarte job i London. Men netop som hun har sidste arbejdsdag, får hun en opringning, som ændrer alle hendes planer. I stedet tager hun til Båstad og opsøger hendes moster, som hun ikke har set, siden hun var en lille pige, og som hendes forældre har brudt kontakten med. Måske kan hun få styr på hendes livssituation der?

streg

Anmeldelse

’Hilsen fra Båstad’ lød som en virkelig hyggelig sommerbog, og levede også op til alle mine forventninger. Samtidig var det en lærerig bog, som gjorde mig klogere på, hvordan jeg ikke vil have at mit eget liv bliver. Linda ser sig nødsaget til at lyve overfor alle hun kender, da det job, hun har fået i London, pludselig bliver trukket tilbage, og da hun ikke kan håndtere den pinlige situation, vælger hun at flygte og lyve for alle.

Jeg havde så meget medfølelse med hende på det punkt, fordi jeg sagtens kan forstå, at det må være forfærdeligt at stå i sådan en situation, og når hun så samtidig ikke rigtig får noget ordentlig støtte og opbakning fra sin kæreste, gør det ikke situationen bedre. Det må være rystende, hvis ens liv planlagte liv, lige pludselig ændrede sig fra det ene sekund til det næste, især hvis man ikke rigtig har nogen, man kan dele det med.

Tennis fylder også en hel del i ’Hilsen fra Båstad’ sammen med pres fra ens forældre, og det synes jeg var beskrevet virkelig godt. Linda møder nemlig den unge spirende tennisstjerne Hanna, som kæmper med det pres, hendes far lægger på hende, som også er hendes træner. Det er heldigvis aldrig noget, jeg selv har oplevet, for det må være vanvittig hårdt hele tiden at skulle stræbe højere og kæmpe mere og aldrig få af vide, at man har gjort det godt.

Jeg synes også, at Linda er hårdt ramt på tre ret store fronter. De tre, jeg tænker på, er arbejdet, forældre og kæreste. På jobbet konkurrerer hun med sine kollegaer i stedet for at have et godt socialt forhold til dem. Med forældrene har de nogle hemmeligheder for hende, som de ikke vil åbne op for, og hvor hendes mor bliver ret hysterisk, når hun kommer ind på emnet. Derudover føler Linda hele tiden at hun skal perfekt, for at hendes mor er stolt af hende. I forhold til kæresten er hun bare utrolig uheldig, da han simpelthen bare er en ret dårlig kæreste overfor hende.

’Hilsen fra Båstad’ er en bog med flere lag, som jeg rigtig godt kan lide ved bøger, og den handler en del om forholdet mellem barn og forældre, som jeg tror kan være til en hjælp, hvis man står i samme situation som Linda eller Hanna i bogen. Hvis du bare trænger til en hyggelig sommerbog, er den her også et godt bud,

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code