“Højmagi” af Trudi Canavan

Højmagi

Titel: Højmagi
Original titel: The High Lord
Forfatter: Trudi Canavan
Serie: De Sorte Troldmænd 3
Oversat af: Bjarne Skovlund
Sider: 575
Forlag: Tellerup
Udkom: 8. oktober 2012

duo 4½

 

 

 

Den sidste del af Trudi Canvans triologi bliver på fornemmeste vis afrundet, og jeg sidder tilbage med følelsen af at have læst en skøn serie.

streg

Resumé

Sonea bliver udsat for nogle helt nye dilemmaer, når hun må tage stilling til om Olderman Akkarin egentlig er så ond, som hun gik og troede. Hun ved ikke længere, hvad hun skal tro, men til sidst må hun tage en endelig beslutning, som kan få store konsekvenser for hendes troldmandsuddannelse.

Samtidig begynder en gammel fjende af Imardin at røre på sig, og troldmændene opdager at de ikke er de stærkeste, når det gælder magiske egenskaber. Imardin får brug for al den hjælp den kan få, hvis den skal stå imod Sarkanas stærke troldmænd.

streg

Anmeldelse

I den sidste del af trilogien kommer der fine afrundinger på handlingen, som Trudi Canavan får beskrevet og afsluttet på en god måde. Alle de løse ender blev bundet sammen, og karakterne fra både den første bog og den anden bog i serien, er med her i slutningen, og bliver på sin vis også afrundet.

Der kommer flere synsvinkler til i denne bog, og nogle gange var det spændende at læse om andre end Sonea, men andre gange savnede jeg egentlig bare Soneas synsvinkel, og ville hellere læse om hende, end nogle af de andre karakterer, fordi der netop skete mest med Sonea, men samtidig var afsnittene aldrig så lange, at det gik hen og blev kedeligt. Det er en tilpas længde hvorved man springer mellem hver karakter, så man når aldrig at blive helt træt af den samme karakter, før man er hoppet videre til en ny synsvinkel.

Cery vender også tilbage i denne bog, og han bliver igen tildelt en vigtig rolle. Jeg kunne godt lide at læse fra hans synsvinkel, hvordan han udviklede sig, og hans venskab til Sonea. Han var en stor del af den første bog, og jeg savnede ham i fortsættelsen, så jeg blev meget glad, da jeg igen kunne læse om ham her i den sidste del.

Der er selvfølgelig den store episke kamp, og her slipper forfatteren igen godt fra det, uden alt for mange klicheer, og det bliver ikke for action præget, men i stedet livligt beskrevet og spændende at læse.

Hvis du er fan af forfattere som Tamora Pierce og J.K. Rowling, så vil du sikkert også kunne lide denne serie, der handler om magi og troldmænd i en gammel tidsperiode. Det er et univers der inddrager magiske elementer i en tid, hvor der hverken eksisterer biler eller andre elektroniske genstande.

streg

Stine DUOSkrevet af Stine Jørgensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code