“Homeland” Sæson 1-4 på DVD

Homeland

Titel: Homeland
Genre: Drama, action, spænding
Spilletid: 41 timer og 22 minutter
Skuespillere: Claire Danes, Damian Lewis og Mandy Patinkin
Udgivelse: 22. april 2015
Filmselskab: 20th Century Fox

DUO stjerner 4

 

Det gælder om at holde tungen lige i munden, når man skal følge med i ‘Homeland’. Der er fuld fart over feltet.

streg

Resumé

Nicholas Brody har været krigsfange i Irak i 8 år, men han bliver reddet og vender hjem til Amerika som en helt. Carrie Mathison arbejder for CIA, og hendes job er at fange terrorister. Hun er endt på prøvetid efter en uautoriseret mission i Irak. Hun bliver mistænksom da Brody vender hjem, og tror ikke på han fortæller sandheden. Carrie går til ekstreme længder for at bevise at Brody ikke er hvad han siger, og det ender med at skabe store problemer for hende og hendes job som CIA agent. Carrie skjuler selv vigtig information om hendes mentale helbred, som kunne betyde en ende på hendes karriere.

streg

Anmeldelse

Det var egentlig min mor der introducerede mig til ‘Homeland’, og hun snakkede så lovende om serien, at jeg fik lyst til selv at se hvad det hele handlede om. Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til ‘Homeland’, og jeg ved ikke rigtig hvad jeg selv skal synes om serien. Det er i den grad en ”voksen” serie, forstået på den måde, at der foregår mange ting, og det er alt sammen fra et voksent perspektiv. Jeg må nok indrømme jeg selv er en del mere til al teenage dramaet.

Hvert afsnit varer 50 minutter, og de er pakket med spænding og action. Det gælder om at holde tungen lige i munden, for der sker mange ting på en gang, og hvis ikke man følger med, så er det nemt at misse noget essentielt for forståelsen, derfor følte jeg også nogen gange at jeg slet ikke havde fanget hvad det var der foregik. Det er altså en serie man skal give sig tid til, men gør man det, er man også underholdt i de 50 minutter afsnittet varer, fordi der sker så meget og man er fanget af historien.

Carrie Mathison er hovedpersonen i serien, og jeg har aldrig set en karakter som hendes før. Jeg elsker karakteren. Det er helt klart det bedste ved serien. Hun består af så mange lag, og kun langsomt bliver de pillet fra hinanden, så man kommer ind under huden på Carrie. Claire Danes gør et virkelig godt arbejde, med at spille den psykisk syge CIA agent, der ofte går lidt for langt. Karakteren består af en vis grad humor og ironi, som giver hele serien et løft, så det hele ikke er så melodramatisk.

Sæson 1 var virkelig god, fordi man lærte alle karaktererne at kende og hvordan samspillet mellem karaktererne var. Der var rigtig meget anspændt spænding, som gjorde det til en fornøjelse som seer. Sæson 2 og 3 haltede en smule efter, og jeg var ligeved at give op nogle afsnit inde i sæson 3, fordi det hele bare var alt for ensformigt. Men i slutningen af sæson 3 og i sæson 4, så bliver det helt kørt op på et nyt niveau, og jeg kørte det ene afsnit igennem efter det andet.

‘Homeland’ er for dig der gerne vil have masser af spænding og action. Til dig der kan fordybe dig i en serie, og som gerne vil have noget hvor hvert afsnit er tætpakket, og bygger videre på storylinen. Der er ikke noget sukkersød romantik eller nogen teenage trekanter. Det handler om terrorisme, krig og CIA.

streg

Stine DUOSkrevet af Stine Jørgensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code