How I Met Your Mother: Den fulde box – Sæson 1-9

hjk

Titel: “How I Met Your Mother: Complete Box – Sæson 1-9 Genre: Komedie
Sprog: Engelsk, dansk
Udgivelsesdato: 24/11-2014
Selskab: 20th Century Fox

5,5 DUO

 

Gør dig klar til at grine og græde når du sætter ‘How I Met Your Mother’ i gang, for denne serie kommer til at tage dig med på et legendarisk eventyr!


streg

Resumé 

I ’How I Met Your Mother’ følger vi Ted som desperat leder efter den eneste ene, og denne jagt skal vise sig at blive en fuldkommen fantastisk historie! Vi følger både Ted og hans 4 venner; Marshall, Barney, Robin og Lily, og ser deres kamp igennem livet. ’How I Met Your Mother’ får dig til at grine hysterisk og græde som et lille barn, men tro mig, det er det hele værd.

suit up, læn dig tilbage, og vær klar på at du kommer til at sidde rigtig længe, for først når du har set de 208 episoder til ende, vil du rejse dig op igen.

streg

Anmeldelse

Inden jeg begyndte forfra på denne fantastiske serie, tog jeg en beslutning – nemlig at jeg ikke vil se den “officielle slutning”, men derimod den alternative slutning, som hører med til sæson 9. Jeg er helt ærlig når jeg siger, at den “officielle slutning” fuldkommen ødelagde serien for mig, så derfor var det en lettelse, da jeg hørte at sæson 9 vil indeholde en ny slutning. Det fantastiske ved dette er, at fans som mig selv der hadet den “officielle slutning”, har fået en ny chance til at sige farvel til serien, og jeg selv kunne nu starte forfra på serien, uden at vide hvilken slutning jeg gik i møde.

Dog må jeg være alligevel være ærlig og sige, at selvom jeg virkelig elsker serien meget, så falder kvaliteten en smule efter sæson 7, og især i sæson 9, og på trods af den nye alternative slutning vil jeg faktisk anbefale nye seer, ikke at se det sidste afsnit, da jeg ikke synes det er tro mod serien. Dette er selvfølgelig en sag om smag, og personlige meninger, men hvis jeg fik chancen for at “glemme” både den officielle og alternative slutning, så ville jeg tage den.

”When I’m sad I stop being sad and be awesome instead” – Barney Stinson 

De fleste kender nok allerede lidt til denne serie, men har man endnu ikke set den, kan jeg kun fuldt ud anbefale den, for den er i den grad fantastisk. De fleste tror måske at ’How I Met Your Mother’ bare er en komedieserie, men tro mig når jeg siger, at den er meget mere end det. Serien kommer ind på flere seriøse problemstillinger som man har eller måske kommer til at opleve i livet.

Vi ser hvordan det aldrig at have kendt sin far, kan såre et menneske, og vi ser hvordan det at kende sin far, men aldrig få den støtte og kærlighed man har brug for, kan give seriøse problemer med tillid. Vi ser hvordan ens forældres skilsmisse kan være en forfærdelig ting, man aldrig havde turde drømme om vil ske. Vi ser hvordan død og tab kan komme ud af det blå, og det aldrig er noget vi vil være forberedt på, selvom vi inderst inde ved at det vil ske. ’How I Met Your Mother’ er ikke bare en komedieserie, men en utrolig rørende historie om hvordan livet ikke er ment til at være perfekt, men stadig ment til at være en utrolig rejse. For selvom vores hovedpersoner kommer ud for både triste episoder og store tab, så viser de os også, at sådan er livet, og vi er i stand til at komme i gennem det.

”To succeed you have to stop being ordinary and be Legen- Wait For It-Dary!” – Barney Stinson 

Udover at ‘How I Met Your Mother’ fortæller os hvordan livet ikke er perfekt, lærer den også stadig tusind andre ting, som jeg dog ikke har tænkt mig at gå i dybden med, da jeg synes man selv skal opleve det når man ser serien. Og en af de mens fantastiske ting ved denne serie, er at man kan se den igen og igen (hvis man har tid til at se de 208 episoder igen og igen – for det tager alligevel en del tid!) for selvfølgelig er størstedelen af denne legendariske serie underholdning, og jeg oplevede flere gange selv, at jeg fik tårer i øjne af at grine så meget. Så hvis man har en masse fritid, og brug for en god serie, kan jeg kun varmt anbefale ’How I Met Your Mother’.

”A lie is just a great story that somebody ruined with the truth” – Barney Stinson 

 

streg

Skrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code