“Hunter Killer” på Blu-ray

Hunter Killer

Original titel: Hunter Killer 
Genre: Thriller, action
Spilletid: 2 timer og 2 minutter
Skuespillere: Gary Oldman, Gerard Butler og Corey Johnson
Filmselskab: Nordisk Film
Udgivelsesdato: 9. maj 2019

DUO stjerner III

 

 

Tak til Nordisk Film for anmeldereksemplaret.

Gerard Butler er fantastisk, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg har set ’Hunter killer’.

streg

Resumé

Ubådskaptajnen Joe Glass bliver sat til at lede en redningsaktion på en ubåd med et helt nyt mandskab i russisk farvand. En amerikansk ubåd har nemlig kaldt på hjælp og er i nød. Mandskabet finder hurtigt ubåden og finder også hurtigt sig selv i en farlig situation. Ubåden opdager på samme tidspunkt et hemmeligt militærkup mod den russiske præsident. Ubåden får hjælp fra en lille gruppe Navy Seals, som bliver sat på en hemmelig mission. De skal nemlig snige sig gennem fjendtligt farvand for at redde præsidenten og stoppe en ny verdenskrig, kun med hjælp fra den amerikanske ubåd, som også befinder sig midt i det hele.

streg

Anmeldelse

Jeg var meget spændt på ’Hunter Killer’, efter at jeg havde set traileren. Jeg elsker Gerard Butler og er ret vild med hans skuespil. Næsten alle af de film jeg har set, synes jeg, at han gør det mega godt. Han har bare evnen for at påtage sig en masse forskellige roller, og hans præstation i ’Hunter Killer’ er ingen undtagelse. Der er en masse spænding, kampe, kup, hemmelige missioner og venskaber for fuld udblæsning til stede i filmen.

Der sker faktisk en hel del under filmen. Vi har scener fra ubåden, kampe fra en hemmelig mission med en lille gruppe Navy Seals og fra kommandocenteret, hvor ordrerne bliver givet. Det fungerer rigtig godt, med at vi er til stede så mange forskellige steder og derved får en masse forskellige synsvinkler for, hvad der sker under denne hemmelige mission fra flere forskellige sider. På den måde synes jeg at det gik op på et højere plan og gjorde også, at den blev lidt kompliceret, så jeg er spændt på om der var nogle detaljer, som jeg har overset, når jeg skal se den igen. Jeg tænker ikke, at der kommer til at gå længe, inden jeg får den genset.

En anden grund til at jeg skal se filmen igen er helt sikkert også, fordi jeg synes den er et gensyn værd. Det er den både på grund af skuespillet, handlingerne og den måde, som filmen er filmet på. Jeg tænker helt sikkert også, at der er en del realisme til filmen i form af den konflikt, som hurtigt opstår mellem USA og Rusland, og det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Filmen kan absolut anbefales, og jeg synes, det er en film som skal ses.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code