“Hvidt støv – De døde vågner” af Line Kyed Knudsen

Hvidt støv

Original titel: De døde vågner
Forfatter: Line Kyed Knudsen

Serie: Hvidt støv
Genre: Science fiction, ungdomsbog
Sider: 236
Forlag: Gyldendal
Udkom: 20. marts 2015

duo 4½

 

 

 

 

’Hvidt støv’ byder på masser af venskaber og spænding, mixet sammen med masser af zombier og mystik omkring en dødbringende sygdom. Jeg glæder mig til at læse næste bog i serien!

streg

Resumé

Inden for få dage oplever Emily en mystisk og dødelig epidemi bryde ud og tager mange ofre med sig. Tilbage står hun selv på sin 18 års fødselsdag, som den eneste overlevende – eller er der andre derude som hende, som har undgået sygdommen? Emily begiver sig ud for at finde overlevende, imens hun leder efter Anthony, som betyder meget for hende, alt i mens hun prøver at finde ud af sandheden omkring hvad der har ramt deres samfund.

streg

Anmeldelse

Jeg kan rigtig godt lide genren science-fiktion og derfor fik jeg hurtigt øjnene op for ’Hvidt støv’. Den begynder helt fra starten, og det kunne jeg rigtig godt lide. Jeg var på den måde hele tiden med på hvad der skete og skulle ikke bruge de første 20 sider på at finde ud af, hvad der overhovedet var sket inden jeg mødte hovedpersonen. Emilys oplevelser tager os med rundt til det hele, hvilket gjorde bogen meget letlæselig.

Jeg må indrømme, at jeg fangede mig selv i at råbe lidt af hovedpersonen i starten. Jeg har set et par zombie-film, så jeg ved forhåbentlig hvad jeg ikke skal gøre, hvis jeg nogen sinde kom til at stå overfor for en. Derfor kunne jeg simpelthen ikke lade være med at blive lidt sur på Emily i starten – fordi hvor lidt overlevelsesinstinkt kan man have? Jo længere jeg kom ind i historien, jo mere ændrede mit syn sig dog på hende, og der gik ikke lang tid, før jeg faktisk begyndte at kunne lide Emily.

Jeg glæder mig til at følge Emily i hendes kamp om at finde ud af hvad der er sket, og sandheden omkring hvorfor hun overlevede sygdommen. ’Hvidt støv’ ligger i hvert fald fortsat op til mange ubesvaret spørgsmål, som jeg forhåbentlig får svar på i næste bog. Jeg kan anbefale ’Hvidt støv’ til dig som godt kan lide genren science-fiktion, hvor verden er tæt på udslettelse og hvor man tæt følger de få overlevende som færdes sammen med en masse zombier.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


2 thoughts on ““Hvidt støv – De døde vågner” af Line Kyed Knudsen

    • Hej Pernille.

      Det kan du roligt gøre. Jeg fandt den meget interessant, så håber da også den vil falde i din smag.

      Jeg glæder mig ihvertfald til at læse videre i serien..

      Marie // De Unges Ord

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code