“Hvis jeg bliver” af Gayle Forman

Hvis jeg bliver

Original titel: If I stay
Forfatter: Gayle Forman
Forlag: Gyldendal
Genre: Ungdomsbog
Sider: 179
Oversat af: Vibeke Sandberg
Udgivelsesdato: 22. oktober 2014

5,5 DUO


 

 

’Hvis jeg bliver’ var ligeså god at læse anden gang, som den første gang jeg havde fat i den. Den rammer livet fra en side, man ellers sjælendt ser.

streg

Resumé

Mia er cellist, og er vokset op i en meget musikalsk og kærlig tilværelse. Hun er familiemenneske, og tæt knyttet til hendes bedste veninde, Kim. Hun havde aldrig troet, at hun skulle finde kærligheden tidligt i livet, men pludselig dukkede Adam op i hendes verden. Men før Mias liv rigtig begynder, sker en tragisk ulykke, som skal ende med at vende op og ned på hele hendes tilværelse, og hun står tilbage med et valg der handler om liv og død.

streg

Anmeldelse

Det er anden gang, at jeg læser ’Hvis jeg bliver’, og jeg synes den var mindst ligeså god at læse anden gang, som den første. Alle de indtryk og følelser som gik igennem mig mens jeg læste, fik ligesom bedre tid til at optage min bevidsthed, og blev samtidig forstærket, da jeg brugte længere tid denne gang på at sætte mig ind i historien. Første gang jeg læste den, gik det lidt hurtigt, fordi jeg var så opslugt af at finde ud af, hvad der ville ske med Mia.

’Hvis jeg bliver’ er meget specielt bygget op. Der er ingen kapitler, men i stedet for afsnit, som skifter fra nutiden til fortiden. Forfatteren, Gayle Forman, har formået at gøre dette enkelt og overskueligt, så det gav god mening, og hverken blev rodet eller overfladisk. Jeg kunne rigtig godt lide den opbygning, fordi det var med til at gøre historien endnu mere unik, og ramme mig på en anden måde, end når historien kun er fortalt fra nutid eller datid.

Historien er heller ikke på nogen måde pladderromantisk eller urealistisk i den forstand, at jeg sagtens kunne forestille mig, at dette kunne have været sådan virkeligheden så ud fra en person. Jeg er selv familiemenneske, og det var derfor meget let for mig, at identificere mig med Mia. Ligesom hende, elsker jeg at bruge tid sammen med familien.

Gyldendal har netop genudgivet ’Hvis jeg bliver’, hvilket jeg er så lykkelig for, fordi jeg ved, at det ikke er sidste gang, jeg kommer til at læse denne bog, og samtidig skulle være en del af enhvers bogsamling. Den har så meget indhold, så meget at fortælle, og bringer utroligt mange følelser frem på bordet. Jeg tror i nogle tilfælde, vil den endda være en hjælp for nogen, som gennemgår noget af det samme, som Mia skal igennem i denne historie.

Jeg har endnu ikke set filmen, som er baseret på bogen, men det er helt sikkert noget, som kommer til at ske, når den udkommer på DVD eller blu-ray. Jeg glæder mig i hvert fald til at se den, og håber at den følger bogen nogenlunde. Så hvis du enten har set filmen, og ikke læst bogen, eller bare mangler nyt læsestof, er det her i hvert fald en god bog, at gå i gang med. Og til dem der allerede har læst den – nu kan I endelig købe den igen.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


2 thoughts on ““Hvis jeg bliver” af Gayle Forman

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code