“Hvis jeg var din pige” af Meredith Russo

Hvis jeg var din pige

Titel: If I Was Your Girl
Forfatter: Meredith Russo
Oversat af: Lotte Kirkeby Hansen
Genre: Ungdomsroman

Sider: 304
Forlag: Carlsen
Udgivelsesdato: 10. oktober 2016

DUO 3

 

 

 

 

 

’Hvis jeg var din pige’ virkede for mig som en lidt nem og stereotypisk bog, men jeg har alligevel lært en del fra den.

s

Resumé

Amanda er netop flyttet til Lambertville, og alt hun gerne vil, er at passe ind på sin nye skole. Hun får en flyvende start, da hun bliver venner med et par populære piger, og flere end én af fodboldspillerne crusher på hende. Men der er en grund til, at Amanda har været nødt til at flytte skole. Hvis hendes nye venner finder ud af det, vil hun ikke komme igennem skoleåret, det er sikkert. Hendes hemmelighed er, at hun ikke altid har været en pige, ikke udenpå. Hendes hemmelighed er, at før hun kunne være Amanda, hed hun Andrew.

s

Anmeldelse

Jeg ved ikke helt, hvad jeg egentlig startede med at forvente af denne her bog. Forsiden lovede drama, og titlen lovede romantik, men jeg håbede nok i virkeligheden på, at jeg ville lære noget af historien, tage noget med videre.

Amanda er vores hovedperson, og jeg må ærligt indrømme, at hun nok er en af de mest irriterende karakterer, jeg længe har oplevet. Jeg følte helt ærligt ikke, at hun var en ret ærlig person, karaktermæssigt set. Hun havde få dimensioner til sig, og de viste alle sammen den gode side. Hvis jeg skulle beskrive hende nu, ville det være sådan her: Sød, smuk, klog, sjov, ydmyg og helt og aldeles charmerende. Helt ærligt! Jeg synes, at det var meget svært at identificere mig med hende, fordi hun var lidt af en stereotype, når det kommer til ”den nye pige”, hvis du kan følge mig. Drengene elsker hende, pigerne elsker hende, og ikke mindre end tre personer erklærer deres udødelige kærlighed til hende på de bare 300 sider! Jeg kan som sådan godt forstå, at alle transkønnede teenagere har brug for en rollemodel, som det er gået godt for. Jeg kan sagtens se, at man i det stadie, som Amanda er gået igennem, har brug for en solstrålehistorie, som viser, hvor fantastisk det kan blive, og som kan trække en igennem de måneder. Det har jeg læst mig frem til bagerst i bogen, hvor forfatteren på en måde forklarer sine læsere hendes valg omkring Amanda. Jeg forstår dem bare slet ikke, for jeg tror hellere, jeg ville se forfatteren skabe en stærk karakter, der kan være et forbillede for transkønnede teenagere, der kæmper i hverdagen, i stedet for at vise en, der får alt serveret på en fløjlspude. Men jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad man har brug for at læse om i sådan en situation. Det ved forfatteren helt sikkert bedre, men jeg forstår virkelig ikke hvordan Amanda kan være et godt forbillede. Jeg kunne blive ved i lang tid om alt det, der virker forkert ved Amanda, men jeg vil korte det af her.

Når det kommer til resten af karaktererne i bogen, så vil jeg sige, at der er nogen der desværre, ligesom Amanda, er faldet i den voksende bunke af stereotyper, men det er ikke alle. Der er nogle karakterer, som jeg faktisk virkelig synes er blevet skrevet godt, for eksempel Bee og Amandas mor. De har virkelig mange dimensioner, og de, nok især Bee, er en lille smule svære at egentlig forstå – lige som det skal være.

Rent handlingsmæssigt, så må jeg igen sige at jeg blev en liiiille smule skuffet. Det er svært, meget svært, at finde drama, der faktisk er interessant, som ikke handler om homecoming-queen, kærester og veninder. Igen føler jeg, at der bliver lagt et tykt lag sukker oven på en ellers mørk historie. Og igen skal jeg ikke sige, at det nødvendigvis er forkert, fordi jeg kun er en af mange læsere, og nogen måske har brug for at vide, at livet også bare kan være om pjattede, vidunderlige ting som den hotte dreng fra football-holdet og kjolen til homecoming, lige meget hvem man er. Men i min verden, så synes jeg vi har hørt den historie alt for mange gange, og selvom det er skønt at få en mere tidsrigtig version af den klassiske high school-teenage-roman, så vil jeg altså gerne dybere i livet, som Amanda og andre transkønnede får. Den del af historien har sine egne kapitler, nemlig flashbacks til Amandas, dengang Andrews, barndom og tiden hvor transformationen fandt sted. Det var i de sektioner, jeg følte, at jeg kom tættest på Amanda, vel at mærke den Amanda som jeg ikke så en stereotype, men som en rigtig person. Desværre blev min egentlige opfattelse af handlingen skuffende, for udover de korte afsnit, hvor vi lærer Amanda at kende som en rigtig person, der også har fejl og skjulte sider, så synes jeg, at det blev noget sukkersødt, romantisk plidder-pludder.

Sprogmæssigt er der ikke meget andet at sige end at dette her er en oversat roman, og dem kender vi alle sammen godt til. Det er lidt et typisk sprog, som lidt mangler de twists som kun forfatteren kan give det, og det gør, at historien bliver den kende mindre personlig. Det ærgrer mig faktisk mere end normalt, fordi jeg virkelig gerne ville læse Meredith Russos egne ord, især i dette her tilfælde.

Det har lydt meget negativt hele vejen igennem, og det er altså bare fordi, jeg blev ret skuffet over hvordan denne her bog endte ud med at være. Derfor er det måske lidt overraskende, at jeg alligevel har givet den 3 stjerner, når jeg nu har klaget over… stort set alt. Selvom denne her bog ikke faldt i min smag, og det eneste sted, hvor jeg faktisk blev rørt var i kapitel to, hvor Andrew spiller computerspil (jeg ved heller ikke hvorfor), så er jeg alligevel glad for, at jeg læste bogen. Det jeg håbede på var, at jeg kunne tage noget med videre fra bogen, og lige præcis den ting har historien overraskende nok opfyldt. Selvom jeg havde ønsket mig en bedre rollemodel, en mere spændende handling og 1001 andre ting, så har den fået mig til at tænke, og det tror jeg også var forfatterens håb.

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code