“I rampelyset” af Kristen Callihan

I rampelyset

Originaltitel: Idol
Serie: VIP
Forfatter: Kristen Callihan
Oversat af: Sarah Louise Pedersen

Genre: Ungdomsroman, erotik

Sider: 383
Forlag: Flamingo
Udgivelsesdato: 19. november 2020

 

 

 


Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

Jeg har været spændt på at få en ny vinkel i disse søde romance historie, og det er da lidt fedt at blive lukket ind i musikernes verden.

streg

Resumé

Da Libby finder sin nye nabo plørefuld og sovende på sin græsplæne, får det hendes temperament i kog. Hun giver ham en ordentlig skyller med sin haveslange, og snart bliver hendes ellers så vedordnede tilværelse vendt og ned. Hendes nye nabo viser sig nemlig at være den verdensberømte rockstjerne Killian James, der er gået under jorden efter hans band næsten gik fra hinanden. Han har lagt musikken på hylden, men mødet med Libby inspirerer ham til at spille musik igen. Libby må tage et valg – vil hun lukkes ind i musikverdenen med alle dens op- og nedture eller forblive i sin lille boble?

streg

Anmeldelse

’I rampelyset’ fik ret hurtigt vakt min interesse og læseglæde, da første scene simpelthen er spot-on! Jeg var i hvert fald hooked efter den komiske scene, som fik mig til at græde af grin. Der er også en utrolig god balance, når det kommer til at lære de to hovedpersoner bedre at kende, for der blev ved med at dukke nye sider op, som om de åbnede sig mere og mere op, jo bedre vi lærte dem at kende.

Libbys tilværelse ramte mig også lidt i hjertet, og hun lever en meget isoleret tilværelse, som er langt fra min egen hverdag, da jeg har brug for mennesker omkring mig. Alligevel er hun en pige med en mening, som ikke lader sig forblænde, og jeg synes hun var ret badass! Hun har i hvert fald masser af karakter og personlighed, og det fik mig kun til at holde endnu mere af hende.

Killian bærer også rundt på en smerte og en skyld, som har ødelagt glæden ved at spille musik. Igennem Libby kommer han dog på en rejse og finder tilbage til musikglæden, men det er tydeligt at mærke, hvor meget han kæmper. På den måde er forfatteren virkelig god til sine beskrivelser, fordi jeg i hvert fald tydeligt kan mærke det.

Nu er der taget hul på en ny spændende serie, og jeg kan næsten ikke vente med at læse videre, fordi jeg nu også har mødt de andre karakterer, som de næste bøger handler om. Jeg er i hvert fald fan af serien indtil videre og synes det er fedt med et nyt input til denne genre, hvor vinklen er på musikverdenen.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code