“Ifølge Sawyer” af Carey Heywood

i følge sawyer

Original titel: Sawyers says
Forfatter: Carey Heywood
Genre: Kærlighedsroman
Sider: 290
Oversat af: Rie Lund Rosenkilde
Forlag: Palatium Books
Udgivelsesdato: 15. januar 2019

DUO stjerner III

 

 

 

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret

En bog som faktisk kom bag på mig, da jeg elskede Sawyers udvikling og rejse, som vi fik lov til at komme med på.

streg

Resumé

Sawyer er vant til at klare sig selv. Hun synes uforpligtende sex er det bedste, fordi alle man stoler på vil alligevel altid forsvinde. Jared Keller er dog undtagelsen, fordi han er der altid for hende og ønsker mere end uforpligtende sex fra hende, men Sawyer er stædig. Sawyer er nemlig plaget af selvhad og er vant til at blive forladt af hendes forældre og hendes bedstemor, som ikke ville vide af hende. Men da bedstemoren dør, skal Sawyer rydde op i hendes ting, og det får hende til at tænke på sin fortid og et ønske om at undersøge mere. Kan Jared samtidig få Sawyer til at indse, at hun tager fejl og give ham en chance?

streg

Anmeldelse

Jeg var faktisk meget spændt på at læse ’Ifølge Sawyer’, fordi det var ikke den store interesse, nysgerrighed og relation til Sawyer, jeg lige havde i det første bøger, hvor vi møder hende. For mig var hun meget flyvsk. Så jeg forsøgte at holde mine forventninger lidt nede i forbindelse med bogen. Men her blev det faktisk gjort til skamme, fordi jeg blev glædeligt overrasket. Særligt over den personlige rejse og udvikling, som Sawyer går igennem, som jeg virkelig synes var fantastisk at komme på.

Jeg kan rigtig godt lide, at vi fortsætter i et fantastisk romantisk univers fra Carey Heywood’s side, hvor vi får lov til at forelske os i en ny ”bookboyfriend”, som Jared er.
Han er simpelthen sød og vidunderlig. En ting som jeg var en smule ked af ved bogen, er at vi ikke får en særlig stor eller god forhistorie på personerne og deres relation – det, jeg opfangede, var at de har været sammen en sommer, og at de har holdt kontakten. Det kan være, at jeg har mistet noget fra de tidligere bøger, men jeg manglede noget, fordi jeg synes opbygningen til deres forhold manglede, og det var ærgerligt, fordi jeg tror virkelig, at der kunne have været noget lækkert over det, hvis forfatteren havde valgt at gøre det ligesom i ’Hun’, med nogle tilbageblik.

Men alene på grund af den rejse Sawyer tager på, synes jeg, at den er 100 % værd at tage fat i. Jeg kunne rigtig godt lide, at vi har en hovedperson, som havde en lidt anden opvækst, og der var sket nogle ting i fortiden, som bare virkelig kunne mærkes på den person, som hun var i dag, og jeg synes, at det var fedt at det føltes så gennemført.
Jeg er ret vild med Carey Heywood’s bøger, så jeg glæder mig til at læse mere fra hende fremadrettet.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code