“Ildstorm” af Lene Dybdahl

ildstorm

Original titel: Ildstorm
Forfatter: Lene Dybdahl

Genre: Fantasy
Serie: Ovanienprofetierne
Sider: 469
Forlag: Tellerup
Udgivelsesdato: 14. september 2019

duo 4½

 

 

 

 

Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret.

Så kom afslutningen på serien, og det var rart at komme tilbage i universet.

streg

Resumé

Adelhusene forbereder sig på krig i nord, og mod syd samler sultanen tropperne til at gå efter magten. Skyriel drømmer sig væk fra Stormenborg, hvor hun allerhelst vil sendes til Galadhor for at blive oplært til mågemester. Hun føler sig fanget, og hun får efterfølgende hjælp fra den bortløbende slave Nitu, som hjælper hende med at finde svar og profetier. Den store kamp trækker op. Kan Skyriel vinde kampen?

streg

Anmeldelse

Jeg følte, det var noget tid siden, at jeg havde læst 2’eren i serien, så jeg skulle lige bruge noget tid på at orienterer mig på omgivelserne, handlingen og personerne. Der er nemlig en del anderledes navne, som jeg lige skulle have ind på nethinden igen, men da det så var lykkes mig, kom begge tidligere bøger egentligt rigtig godt tilbage til mig. Igen bliver vi lukket ind i universet, som forfatteren har skabt til os. Umiddelbart kom der ikke så meget nyt til i denne sidste bog, men til gengæld bliver enderne samlet rigtig fint i slutningen.

Vi fortsætter med at følge synsvinklerne fra flere personer, og det er rigtig fint med til at få et godt flow i bogen og holder spændingen oppe. Man ved jo, at det er afslutningen på serien, så man forventer også en god omgang spænding, som jeg også synes bogen leverer, men for mig er det ikke den hæsblæsende spænding, hvor jeg sidder på kanten af min stol og slet ikke kunne vente med at vende den næste side. Der manglede jeg desværre et eller andet, men jeg må faktisk indrømme, at jeg har lidt svært ved helt at pege på, hvad der gjorde, at jeg ikke blev lige så fanget af handlingen, som jeg havde forventet.

Af personerne kunne jeg fortsat godt lide at følge Skyriel. Hun er meget modig og bestemt på sin egen måde, uden at hun fremstår irriterende for mig. Men der var faktisk også nogle andre personer, som jeg gerne ville have set mere til i bogen. Her tænker jeg på Taurir, Eldira, Lucretia og Nitu. For mig ville det have været fedt at få synsvinkler eller yderligere tanker fra dem i bogen.

Man er jo altid spændt på slutningen af sådan en serie, og om man kommer til at kunne lide den eller ej. Jeg synes faktisk, jeg er okay tilfreds. Det hele går meget fint op i en højere enhed, dog synes jeg, at jeg lige manglede et par svar, som godt kunne have været blevet uddybet endnu mere i bogen, så man ikke var i tvivl om noget, men det kan være det blot er mig, der er vild med en facitliste, hvor jeg kan sætte 2 streger under. Samlet set har serien budt på et spændende univers og blevet fremstillet meget letlæseligt, så man kan slappe meget af, når man læser bogen, selvom at vi har at gøre med en fantasy bog.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code