“Ilt-tyv 3: Gennem sløret” af Nicole Boyle Rødtness

Gennem sløret

Original titel: Gennem sløret
Forfatter: Nicole Boyle Rødtness
Serie: Ilt-tyv
Genre: Ungdomsroman, science-fiktion
Sider: 336
Forlag: Alvilda
Udgivelsesdato: 01. november 2016

5,5 DUO

 

 

 


Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret

En hæsblæsende afslutning på en fantastisk serie, som har fanget mig på alle måder. En serie jeg kun kan anbefale.

streg

Resumé

Troy er blevet taget af Rådet og hans ansigt bliver vist som skræk for, hvor meget stråling der er under sløret. Landet er i oprør, lige siden Troy kom op gennem sløret, men Rådet får hurtigt lagt låg på historien, så Slay må selv tage ned under sløret og vise, at der ingen stråling findes. Samtidig planlægger de en revolution sammen med Marton, som kommer til at have store konsekvenser for både Slay og Troy.

streg

Anmeldelse

Jeg er rigtig glad for, at jeg har læst bøgerne lige efter hinanden, fordi så har jeg fået lov til at forblive i det fantastiske univers. ’Gennem sløret’ fortsætter hvor de andre har sluppet, og Troy og Slay fortsætter deres kamp mod retfærdighed, mod Marton, og slørene. Bogen er anderledes fra mange andre bøger, idet at alle ikke har det godt i slutningen, så det betød at der virkelig var spænding over felt hen i mod slutningen af bogen.

En ting jeg rigtig godt kunne lide, var at Troy og Slay starter med at bytte plads, og det fungerer bare rigtig godt. Især den måde forfatteren bruger de 2 forskellige verdener, over og under sløret. Men Slay kommer dog hurtigt op fra sløret igen, og de kæmper nu sammen om at skabe en revolution. Slay bliver sendt på en hemmelig mission, som ender galt og Troy kæmper også med sine egne missioner, for at få alt til at gå op i en højere enhed. Jeg er vild med, at vi følger disse halvsøskende hele vejen igennem, og med et nyt kapitel til dem hver, så spændingen på alle måder er i højsædet og vi får lov til at følge sagen fra flere sider.

Der sker rigtig meget hele vejen igennem serien, og den afsluttende bog er ingen undtagelse. Jeg må indrømme, at jeg et par gange i bogen tænkte på, hvordan det nogensinde skulle komme til at ende, da Marton altid virker som om, at han er et skridt foran, og at det altid går værst muligt udover Troy, Slay eller deres familie. Jeg er lidt ked af, at serien er slut, fordi det er en letlæselig, spændende og interessant bog, som indeholder et fedt univers og et par kærlighedshistorier, som jeg altid er fan af. Nicole Boyle Rødtnes har skabt et par rigtige gode læseoplevelser i ’Ilttyv’ serien. Så jeg håber alle kan lære at min fejl og komme i gang med at læse serien med det samme, og derved ikke vente så lang tid, som jeg gjorde.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code