“Independence day: Resurgence” på Blu-ray

Independence day: Resurgence

Original titel: Independence day: Resurgence
Genre: Science fiction
Spilletid: 1 timer og 59 minutter
Skuespillere: Liam Hemsworth, Jeff Goldblum, Bill Pullman og Maika Monroe

Selskab: 20th Century Fox
Udkom: 10. november 2016

DUO stjerner III

 

En film som bærer ’Independence day’ videre perfekt. Der kom en ny vinkel på historien, som fungerede rigtig godt.

streg

Resumé

Der er gået 20 år siden at jorden blev angrebet af aliens. De udryddede næsten hele menneskeheden og nu er de tilbage. De er på jagt efter hævn og endnu mere end det, deres fjende. De har haft 20 år til at samle sig og gøre sig klar til kampen, så spørgsmålet er bare om menneskene har en chance, eller om de kan finde hjælp andet sted fra?

streg

Anmeldelse

Jeg har set frem til at se fortsættelsen til klassikeren. Det havde jeg af en særlig grund. Jeg kunne nemlig se, at de bygger rigtig flot videre på den originale historie. Både i forbindelse med selve historien og personerne. Dette synes jeg var vildt godt og gjorde, at jeg så rigtig meget frem til at se den, fordi jeg vidste at den ville holde fat i meget af det, som jeg elskede ved ’Independence day’. Der er også en masse fart over feltet.

Eftersom at historien bygger på den gamle historie, så har man også et godt kendskab til, hvad der skete og hvad der eventuelt vil komme til at ske. Men det gjorde på ingen måde filmen kedelig, fordi at den fik nemlig endnu et twist med en ny vinkel, omkring spørgsmålet om vi er de eneste levende organismer på planterne. Det var spændende og jeg kunne rigtig godt lide vinklen som filmen havde.

Eftersom mange af personerne var de samme, var det nemt at komme ind i dem igen. Der er selvfølgelig sket en masse ting siden hen og dette kunne jeg godt have brugt et lille indblik i. Det ville have gjort, at jeg blev endnu mere fanget af personerne, end jeg er i forvejen. Af skuespillerene vil jeg gerne nævne Liams Hemworth. Han er helt sikkert en af grundene til, at jeg har glædet mig til at se filmen, fordi jeg bare synes han er mums. Så er det sagt. Men derudover er han helt sikkert også en rigtig god skuespiller og han spiller også denne rolle rigtig godt. Jeff Goldblum gør det også super godt i denne film, som han også gjorde i den første.

’Independence day: Resurgence’ er på alle måder lige så god, som den første film, fordi den holder sig så godt op af ’Independence day’. Jeg har den samme følelse ved denne film, som jeg havde det med den første.  Derfor kan jeg helt sikkert anbefale dig at se begge film.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code