“India Place” af Samantha Young

india place

Original titel: Fall From India Place
Forfatter: Samantha Young
Genre: Erotisk roman
Serie:  Dublin Street

Oversat af: Merete Rostrup Fleischer
Forlag: Flamingo
Sider: 290
Udgivelsesdato: 7. maj 2018

DUO 6 stjerner

 

 

 

Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

Jeg er totalt tosset med ’Dublin street’ serien, og ’India Place’ var ikke en undtagelse!

streg

Resumé

For fem år siden knuste Marco, Hannahs hjerte, efter at han forlod hende brat, lige efter at han havde taget hendes mødom. Siden dengang har hun ikke kunne finde en anden, som kunne erstatte ham. Alle følelserne hun har begravet efter den ydmygende oplevelse, så da han dukker op igen, vælder alle følelserne op til overfladen. Marco har altid fortrudt, at han gik fra Hannah, og da han tilfældigvis støder ind i hende igen fem år senere, er han villig til at gøre alt, for at få hende tilbage igen. Men de bærer begge rundt på hemmeligheder.

streg

Anmeldelse

Jeg er begyndt at betegne mig som kæmpe fan af Samantha Young også, da jeg bare er helt tosset med disse ’Dublin street’ bøger. ’India Place’ ramte bredt i mit følelsesregister, hvor jeg både grinede, følte smerten fra karaktererne og græd. Jeg var glad, trist, håbefuld og kunne føle de samme ting, som Hannah og Marco følte.

Det fortæller mig også bare, hvor dygtig en forfatter Samantha Young er, når jeg kan leve mig så meget ind i hendes historie, at jeg selv bliver påvirket af handlingerne. Det tog ingen tid at læse ’India Place’, som bare var en bog, jeg gerne ville sluge i et stykke – det kunne desværre ikke lade sig gøre på grund af sengetider, men jeg fik lidt mindre søvn i de to dage, det tog at læse den.

Hannah bærer rundt på en masse smerte, fordi Marco mere eller mindre forlod hende, netop som han havde taget hendes mødom. Derudover var der en konsekvens af deres handling, som gjorde, at hun næsten mistede livet. Det har gjort hende til en mere forsigtig og bange kvinde, som Marco skal se, om han kan få hende til at leve livet ordentlig igen.

Marco bærer også rundt på noget bagage fra hans fortid, som har været med til at forme ham, til den han er. Han ender med at blive reddet af et uheld, da det medfører, at han endelig begynder at tro på sig selv og finde ud af, at han er mere værd, end han har været klar over tidligere.

Jeg kunne rigtig godt lide Hannah og Marco’s historie, og har virkelig ventet med længsel på, at lære deres historie at kende. Den næste bog handler om Cole, og den bliver helt sikkert også interessant. Personligt kan jeg i hvert fald næsten ikke vente med at fingrene i den! De her bøger er oplagte, til de der godt kan lide de store dramatiske kærlighedshistorier.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code