“Inferno” af Julie Kagawa

Inferno

Original titel: Inferno
Forfatter: Julie Kagawa
Serie: Sagaen om Talon
Oversat af: Lene Støvring
Genre: Fantasy
Sider: 352
Forlag: HarperCollins Nordic
Udgivelsesdato: 3. juli 2018

5,5 DUO

 

 


Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret

Afslutningen på Julie Kagawa’s fantastiske serie og dragen Ember. ’Inferno’ var en hæsblæsende fornøjelse at læse.

streg

Resumé

Ember har fundet ud, at hun er efterkommer af Den Gamle Slange, og hun vil for alt i verden sørge for, at Den Gamle Slanges plan ikke kan føres ud i livet. Da Talon nu har bekæmpet Sankt George ordenen, bliver Ember og hendes venner nødt til at finde andre alliancer, så de bare har en lille chance mod Talon. De begiver sig til Amazonas jungle i håb om at få svar.
Ligeledes rejser Dante også i sin søgen til Japan, for at give klar besked fra Talon til de sidste af de asiatiske drager. Begge sider står overfor den sidste kamp, og tiden er ved at løbe ud. Har Ember og hendes venner en chance for at overleve dette?

streg

Anmeldelse

Jeg har været rigtig glad for at følge Julie Kagawa’s serie ’Talon’. Jeg kan fortsat rigtig godt lide universet, og det bliver der på ingen måde lavet om på i ’Inferno’. Tværtimod synes jeg, at der bliver åbnet op for andre sider af universet i form af de asiatiske drager, den gamle myte i Amazonas og en hemmelig ø, hvor Talon har deres avlshunner. Der bliver snakket om det flere gange i løbet af de andre bøger, så jeg synes, at det var rigtig godt, at elementerne så kommer i spil her i den sidste bog. På den måde får alle båndene en pæn sløjfe omkring sig.

Vi møder lidt nye personer, og ellers er det de gamle kendinge, som jeg holder rigtig meget af. Trekantsdramaet er blevet dæmpet meget i denne bog efter Embers valg i den sidste bog ’Klonerne’, og det synes jeg egentligt var meget godt, fordi så kunne man koncentrere sig helt fast om den kærlighed, som opstår mellem hende og Garret. Tonen i bogen er mere alvorlig, end den helt plejer at være, men dette passer også meget godt i forhold til, hvad der sker, og hvad man ved der kommer til at ske. Men jeg må indrømme, at jeg savnede lidt hygge og humør i bogen blandt alt det alvorlige.

Jeg havde egentligt ret meget gættet mig frem til slutningen, og med denne bog synes jeg egentligt også, at det var okay, at jeg ikke blev overrasket. Der var selvfølgelige en del spænding til stede i bogen, fordi det jo lakkede mod enden, og man vidste, at der ville komme et stort opgør til sidst, som måtte briste eller bære. Men jeg synes også, at slutningen som forfatteren finder frem til fungerer godt. Jeg blev dog lidt ked af, at de ting som Ember og Garret havde lovet hinanden skulle ske, slet ikke bliver nævnt, og om det så var et bevidst valg, kan jeg ikke sige, men det savnede jeg på en eller anden måde, at forfatteren gav os et svar på.

Jeg vil sige, at alt i alt er ’Talon’ en rigtig god serie, som er meget letlæselig, og det tager faktisk ikke lang tid at komme ind i universet eller hovedpersonerne, som man møder. Ember er en fighter, som jeg helt sikkert havde lyst til at følge mod alt.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code