“Ingeborgs fortælling” af Sidsel Katrine Slej

Ingeborgs fortælling

Originaltitel: Ingeborgs fortælling
Forfatter: Sidsel Katrine Slej
Serie: Asgårds døtre
Genre: Fantasy, ungdom
Sider: 330
Forlag: Tellerup
Udgivelsesdato: 30. september 2020

 

 

 

 

Tak til Sidsel Katrine Slej for anmeldereksemplaret.

Jeg elskede hvert sekund, jeg befandt mig i dette univers og venter med længsel på efterfølgeren!

streg

Resumé

Ingeborg Agnarrsdatter er en af Asgårds valkyrier. Hun er viljestærk, intelligent og dygtig med et sværd, men det er samtidig egenskaber, der får bejlere til at flygte. Hendes pligt er at sikre sin familie gennem en alliance med en af Asgårds stærke familier, men det er ikke så let. Men en dag møder hun ham. Ham der ser hende, og ham der kommer til at betyde alt. Det vil få fatale konsekvenser at give sit hjerte til ham, men hun har intet valg. Hvis hun vil have ham, må hun satse alt.

streg

Anmeldelse

Mine forventninger til Sidsel Katrine Slejs nye fantasy serie har været ret høje, fordi jeg har læst andet fra hende, som jeg elskede. Det gjorde mig dog også nervøs for, om mine forventninger blev for høje, men det blev hurtigt gjort til skamme. ’Ingeborgs fortælling’ holdt mig fanget, og jeg lagde den først fra mig, da jeg havde læst den færdig.

Universet er de nordiske guder, hvor man følger de skikke og traditioner de har. Vi hører om alt, hvad der foregår fra Ingeborgs side, undtagen prologen som tager udgangspunkt i en karakter, som man senere får svar på, hvem er. Der er temaer som misundelse og familie ære, der fylder ret meget, fordi Ingeborg er anderledes end de klassiske valkyrier, og det kæmper hun rigtig meget med, fordi hun føler sig grim med sine krøller og mørkere hårfarve, når de fleste valkyrier er smukke med blondt glat hår. Derfor føler hun sig udenfor og anderledes.

De andre valkyrier er også hårde ved hende, og det skyldes nok i bund i grund misundelse, fordi hun samtidig stammer fra en familie, der er meget rige, udover at hun skiller sig ud med sit udseende. Det tog

heller ikke lang tid, før Ingeborg var kommet ind under huden på mig, da jeg meget hurtigt fik medfølelse med hendes problematik med at få fat i en respektabel bejler, der kan sikre en god alliance for hendes familie. Hun har dog svært ved at skulle give slip på noget af sig selv for at være sammen med en mand.

Sproget i bogen gør det let af komme ind i historien, og jeg følte, jeg stod ved siden af Ingeborg, så levende var beskrivelserne. Afslutningen var også ret unfair, hvor jeg bare ønskede, jeg havde næste bog med det samme, så jeg håber ventetiden bliver kort, så jeg kan få Íssóls historie. Kan du lide nordisk mytologi og en bog med masser af spænding, kampe, en større fejde og stærke familiebånd, skal du læse den her bog!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code